Lyt til artiklen

Børnene Ivanka, Eric og Donald jr. bliver tilgodeset. Det samme gør en tidligere barnepige. Og en mystisk ven.

Imens er der absolut ingenting til eksmanden Donald Trump.

Sådan lyder testamentet ifølge Forbes efter Ivana Trump, der gik bort i sommer.

Hendes efterladte formue består af værdier for omkring 233 millioner kroner, fremgår det.

Ivana Trump døde sidste år.
Ivana Trump døde sidste år. Foto: Diego Corredor
Vis mere

Størstedelen skal deles mellem de tre børn, hun fik med Donald Trump: Ivanka, Eric og Donald jr. – her udgør et byhus i New York nær Central Park det klart mest værdifulde element. Det er sat til salg for omkring 180 millioner kroner.

Også Trump-familiens tidligere barnepige og assistent Dorothy Curry får del i Ivana Trumps formue.

Hun arver en feriebolig i Florida, der vurderes til at være omkring syv millioner kroner værd. Hun arver også Ivana Trumps hund, Yorkshire terrieren Tiger Trump.

Derudover er der en ejendom i St. Tropez til vennen Evelyne Galet. Ifølge Forbes er det uklart, hvilket forhold de to havde til hinanden.

Ivana Trump efterlader alt sit tøj til velgørendehedsorganisationer som Røde Kors og Frelsens Hær med undtagelse af hendes pelse. De skal sælges, og indtægterne skal gå til børnene.

Hun døde i juli sidste efter et fald i sit hjem.