Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'Jeg er ved at gøre det...'

Sådan lød den besked, som en amerikansk kvinde fra Los Angeles tirsdag morgen lokal tid modtog på sin Instagram-profil.

Beskeden kom fra en mand, hun ikke kendte, men som tidligere havde tagget hende på et billede med to våben.

Kvinden svarede:

'Ved at gøre hvad?'

Salvador Ramos taggede kort før skyderiet en tilfældig kvinde på dette billede af to rifler.
Salvador Ramos taggede kort før skyderiet en tilfældig kvinde på dette billede af to rifler.
Vis mere

'Jeg fortæller dig det før klokken 11. Jeg har en lille hemmelighed, jeg skal afsløre – vær taknemmelig for, at jeg taggede dig,' skrev manden tilbage.

Herefter fulgte et par tvetydige beskeder mellem de to, hvorefter kvinden ikke hørte mere fra manden.

Men et par timer senere fik hun pludselig en meget dårlig følelse i maven, da hun kunne læse nyheden om, at en 18-årig mand klokken 11.32 var gået til angreb på Robb Elementary School i den lille by Uvalde.

Senere kom det frem, at gerningsmanden var den 18-årige Salvador Ramos – den samme mand, der sendte beskederne til kvinden fra Los Angeles.

Salvador Ramos.
Salvador Ramos.
Vis mere

Salvador Ramos havde først dræbt sin bedstemor, hvorefter han var taget hen på Robb Elementary School, hvor der går små børn.

På skolen var han knap nok nået inden for døren, før han begyndte at skyde om sig, lyder meldingerne fra politiet.

Efterfølgende har en række amerikanske medier kunnet fortælle, at der på Salvador Ramos' sociale medier var flere opslag og beskeder, der i dag er gruopvækkende at læse.

Det drejer sig eksempelvis om den 18-årige mands TikTok-profil, hvor der kun lå én video.

Videoen viste et klip af et mobilspil med børn, og til den havde Salvador Ramos skrevet:

»Børn – I skal være bange.'

Det er kun få dage siden, at Salvador Ramos fyldte 18 år, og det lokale politi i Texas har allerede oplyst, at han på netop sin fødselsdag købte to store rifler.

Salvador Ramos boede i Uvalde, hvor Robb Elementary School også ligger, og her har han været elev på Uvalde High School.

Efterfølgende har den 18-årige mand serveret burgere på restauranten Wendy, og her beskriver medarbejderne ham som en indadvendt kollega, der blot udførte sit arbejde uden at indgå i det sociale arbejdsmiljø.

Salvador Ramos.
Salvador Ramos.
Vis mere

»Han arbejdede bare og kom så for at hente sin check. Han socialiserede ikke rigtig med de andre kollegaer,« siger Adrian Mendes, en chef i Wendy, ifølge Daily Mail.

Tættere venner fortæller dog også, at den 18-årige i den seneste tid ændrede sin adfærd betragteligt.

En af dem er Santos Valdez, der har talt med The Washington Post.

Han fortæller, hvordan Salvador Ramos ofte blev mobbet med sine taleproblemer, der betød, at han tit stammede og læspede.

Mobningen medførte, ifølge Santos Valdez, at den mistænkte skoleskyder blev mere indadvendt og fik ham til at gøre »ekstreme ting«.

Eksempelvis kom han en dag i skole med en masse skrammer i ansigtet og fortalte, at det var hans kat, der havde angrebet ham.

Til vennen Santos Valdez var historien dog en anden: Salvador Ramos havde selv brugt en kniv til at lave de mange sår.

Efterforskere mener, at Ramos brugte en semiautomatisk AR-15-riffel og et håndvåben til skyderiet på skolen. Han havde samtidig store magasiner til ammunition.