Var du vidne til episoden i Newcastle, eller ved du noget om sagen?  Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Seks personer er kvæstede efter en bil ramte seks personer ved et sportscenter i Newcastle i England, hvor muslimer fejrede Eid-festen. Tre af de sårede er børn. To af børnene modtager akut intensiv behandling og  er angiveligt hårdt kvæstede. Det skriver Sky News.

De tre andre kvæstede er alle voksne. En af dem behandles på traumecenteret på Royal Victoria Infirmary.

I forbindelse med påkørslen har politiet anholdt en 42-årig kvinde. Politiet har siden episoden fandt sted søndag formiddag understreget, at der sandsynligvis ikke er tale om en terrorhandling.

Den 42-årige havde angiveligt været til stede og deltaget i fejringen af Eid-festen sammen med sin familie.

Ifølge Darren Best, der udtaler sig på vegne af det lokale politi, så steg kvinden ind i sin bil herefter. Af endnu ukendte årsager endte det med, at hun kørte seks mennesker ned. Så vidt vides er de tre hårdest sårede endnu ikke uden for livsfare.

Sky News citerer Dipu Ahad, der arbejder for kommunen i Newcastle. Han forklarer, at de lokale var chokerede og i tårer efter begivenheden.

»Men det stod også klart, at der var tale om en absurd ulykke. Ulykker forekommer. Forhåbentlig vil der ikke være dødsfald og vi som lokalsamfund beder for dem, som kom til skade i dette uheld,« siger Dipu Ahad.

Her er et klip fra Sky News, hvor politiet beskriver den seneste udvikling i sagen.