En bølge af fyringer er det seneste år skyllet ind over den internationale computerspilsindustri.

Og nu er turen kommet til en af branchens giganter nemlig Sony, der står bag verdens vel nok mest kendte spillekonsol, Playstation. 

Omkring 900 medarbejder i Sonys Playstation-afdeling bliver fyret. Det svarer til omkring otte procent af medarbejderne. 

Det skriver The Verge.

Fyringsrunden betyder blandt andet, at Sony helt må lukke deres London filial, hvor man har udviklet spil til Playstation VR (virtual reality, red.).

Og så kommer den kun et par dage efter, at Sony kunne meddele, at de manglede fire millioner for at nå deres mål om at sælge i 25 millioner Playstationer 5 konsoller i 2023. En nyhed, der fik aktiekursen hos Sony til at styrtdykke.

»Vi har truffet den ekstremt svære beslutning at annoncere vores plan om at påbegynde en reduktion af vores samlede medarbejderantal globalt med omkring otte procent eller omkring 900 personer,« siger PlayStation-chef Jim Ryan og fortsætter:

»Medarbejdere over hele kloden, inklusive vores studier, er påvirket.«

Det er ikke kun hos Sony, at man har set sig nødsaget til at fyre.

Hos Microsoft afskedigede man 1.900 Activision Blizzard- og Xbox-medarbejdere i januar. 

Hos danske Unity har man også for nylig haft en større fyringsrunde, og det samme hos Discord.