Bare to uger før hans død, arbejdede den verdensberømte astrofysiker Stephen Hawking på en forskningsartikel. Den giver et bud på, hvordan vi kan bevise eksistensen af flere universer, end det vi selv lever i.

Det skriver Daily Mail.

Sammen med forskeren Thomas Hertog skrev Stephen Hawking forskningsartiklen ‘A Smooth Exit from Eternal Inflation’ på sit dødsleje.

Den diskuterede, hvordan vi kan opdage og måle på disse andre universer ved brug af en detektor på et rumskib.

Forskningsartiklen bygger på en teori, som Stephen Hawking præsenterede for verden tilbage i 1983. Her skrev han, at da Big Bang opstod, kreerede det samtidig et utal af andre 'big bangs', som kreerede endnu flere universer - også omtalt som et multivers.

Men teknologien har ikke været der til at teste eksistensen af flere universer. Derfor arbejdede Stephen Hawking og Thomas Hertog på at lave et udspil til, hvordan man kunne teste teorien, op til astrofysikerens død.

Her foreslog de to forskere, at man kan spore andre universers eksistens i vores eget univers. Det finder Carlos Frenk, professor i kosmologi, meget interessant:

»Den spændende idé i Hawkings papir er, at (et multivers, red.) efterlod sit præg på baggrundsstrålingen, der gennemsyrede vores univers, og at vi kan måle det med en detektor på et rumskib,« udtaler han til Sunday Times.

Stephen Hawking
Stephen Hawking Foto: Alfred Cheng Jin
Vis mere


Samtidig argumenterer han for, at det vil rykke ved hele menneskehedens opfattelse af vores plads i verden, hvis vi finder bevis på, at der eksisterer andre universer.

Havde man fundet beviset på eksistensen i Stephen Hawkings livstid, ville han muligvis have vundet Nobelprisen - en pris han gennem sin berømte karriere aldrig opnåede. Det mener hans forskningspartner Thomas Hertog dog, at han fuldt ud havde fortjent:

‘Han har ofte været nomineret til Nobelprisen og skulle have vundet den. Nu kommer han aldrig til det.’

Et indflydelsesrigt liv

Stephen Hawking døde tirsdag den 13. marts 2018.

Astrofysikeren nåede at blive 76 år, hvilket var en høj alder i betragtning af, at han som 21-årig fik diagnosen ALS, hvor lægerne gav ham to år at leve i.

Men det stoppede ikke Hawking i at få en lang karriere inden for astrofysik, der startede i 1965, hvor han begyndte at publicere sine første videnskabelige artikler.

»Han har haft en kæmpe betydning. Hawking er nok den person, der har haft størst betydning for fysikken i vores tid. Med hensyn til kosmologi, sorte huller, tidens oprindelse og så videre,« fortæller Arne Lykke Larsen, lektor i teoretisk højenergifysik på Syddansk Universitet, hvor han også arbejder med strengteori.

Stephen Hawking. Billedet her er fra januar 2001.
Stephen Hawking. Billedet her er fra januar 2001. Foto: AFP PHOTO (arkiv).
Vis mere


Ligesom Hawking selv er Arne Lykke Larsen diagnosticeret med ALS og er på samme måde bundet til en kørestol og computer. Til BT forklarer han, at Stephen Hawkings lange karriere er et bevis på, at man sagtens kan arbejde, på trods af en kronisk sygdom:

»Han har været en stor inspiration for andre ALS-ramte. Han har vist, at man kan leve et langt liv og være aktiv.«

Hawking er sidenhen blevet døbt 'et geni' og er blevet verdensberømt for sine teorier om universet, som han viede sit liv til at studere og undervise i.

Ifølge hans egen udtalelse, der siden er blevet et kendt citat, ville han gerne forstå de fundamentale spørgsmål i universet:

'Mit mål er simpelt. Det er en komplet forståelse af universet, hvorfor det er, som det er, og hvorfor det overhovedet eksisterer.'

Det forsøgte han at opnå ved at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken, som er to forskellige teorier, der fokuserer på henholdsvis det største og mindste i universet. Foreningen af de to teorier blev kaldt 'Teorien om Alting'.

Berømmelse uden for videnskabens verden

Astrofysikerens banebrydende teorier blev til flere bestsellerbøger og en række børnebøger om rummet, som han skrev med sin datter Lucy Hawking.

Det gjorde ham også verdenskendt i populærkulturen, hvilket har medført, at han har medvirket i tv-serier som 'The Big Bang Theory' og 'The Simpsons.'

Cambridge University. Den 14. marts.  
Cambridge University. Den 14. marts.   Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

I 2014 blev der endda lavet en film om hans liv, som vandt en Oscar. Med Eddie Redmayne i hovedrollen kunne publikum opleve, hvordan hans ALS-diagnose ikke stoppede ham i at forske og undervise i universets mekanismer, selvom han med tiden blev bundet til en kørestol og til sidst skulle bruge en computer for at snakke.

Derfor gik nyheden om hans bortgang heller ikke stille hen, hverken i videnskabens verden eller i Hollywood: