Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Der er fortsat blodige kampe inde i stålværket i den hårdt ramte havneby Mariupol i Ukraine.
Sådan lyder det på video fra chefen for stålværket, der kaldes Azovstal.
»Jeg er stolt af mine soldater, der gør overmenneskelige anstrengelser for at begrænse fjendens pres. Situationen er ekstremt vanskelig,« udtaler chefen Denys Prokopenko på mediet Telegram.
Stålværket Azovstal har været meget omtalt, siden Rusland tirsdag angreb stålværket med artilleri og fly.
Onsdag oplyste Ruslands forsvarsministerium dog, at angrebene på stålværket var indstillet i en periode, så civile kunne flygte.
Denys Prokopenko fortæller på videoen, at det er lykkedes 344 civile at flygte fra Mariupol i evakueringsbusser.
Det har været nødvendigt efter uger med brutalt bombardement, der har reduceret meget af byen til ruiner.
Mariupol har nemlig været under belejring siden begyndelsen af marts, og ret tidligt blev både el-, vand-, medicin- og fødevareforsyningen forstyrret eller helt ødelagt.