Lyt til artiklen

Paul Whelan befinder sig endnu i et russisk fængsel.

»Jeg forstår ikke, hvorfor jeg stadig sidder her,« siger han i et telefoninterview med CNN.

Torsdag blev den amerikanske basketspiller Brittney Griner og den russiske våbenhandler Viktor Bout hovedpersonerne i en højtprofileret fangeudveksling mellem USA og Rusland.

Længe har der været spekuleret i, at Paul Whelan, der har siddet i et russisk fængsel i snart fire år, kunne blive en del af aftalen, men det skete altså ikke.

Brittney Griner har fået lov at komme hjem.
Brittney Griner har fået lov at komme hjem. Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV
Vis mere

»Jeg er meget skuffet over, at der ikke er blevet gjort mere for at sikre min løsladelse, især ikke når fireårsdag for min arrestation ligger lige forude,« siger Paul Whelan.

Den tidligere marinesoldat blev i december 2018 arresteret på et hotel i Moskva, og i 2020 blev han idømt en fængselsstraf på 16 år for spionage.

»Jeg blev arresteret for en forbrydelse, jeg aldrig har begået,« siger han til CNN i dag.

Paul Whelan giver udtryk for, at han er glad på Brittney Griners vegne over, at hun nu igen kan vende hjem.

Viktor Bout, Brittney Griner og Paul Whelan.
Viktor Bout, Brittney Griner og Paul Whelan. Foto: NICOLAS ASFOURI, ALEXANDER ZEMLI
Vis mere

Men han erkender, at han troede, at han skulle samme vej.

»Jeg fik opfattelsen af, at tingene bevægede sig i den rigtige retning, at regeringerne forhandlede, og at noget snart var på vej til at ske snart,« siger Paul Whelan.

Brittney Griner nåede at sidde i et russisk fængsel i ni måneder, efter at hun tidligere på året fik en dom på ni års fængsel for narkotikasmugling – hun havde en flaske cannabisolie i sin bagage.

Viktor Bout fik afsonet 12 af sin 25-års dom for våbenhandel i USA.

Paul Whelan på et foto fra 2019.
Paul Whelan på et foto fra 2019. Foto: Alexander Zemlianichenko
Vis mere

Hos familien Whelan glæder man sig over, at Brittney Griner er blevet løsladt, selvom Paul Whelan ikke kom med i den aftale, som USAs præsident, Joe Biden, var med til at få på plads.

»Som et familiemedlem til et russisk gidsel kan jeg levende forestille mig hendes glæde over at blive genforenet med sine kære og endda lige inden jul,« siger broren David Whelan i en udtalelse ifølge Yahoo News:

»Biden-administrationen tog den rette beslutning ved at få Brittney Griner hjem og lave den aftale, der kunne komme i land, frem for at vente på noget, der ikke kunne føres ud i livet.«