Troede han var beskyttet af diplomatisk immunitet

Den tidligere ærkebiskop og udsendte for paven Josef Wesolowski havde 86.000 børnepornografiske film og billeder på sin harddisk.

Det skriver norske Dagbladet

Det er slemt nok i sig selv, når en person bliver grebet i at have børneporno på sin harddisk. Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, når en ærkebiskop har det. Derfor fik det da også verdens opmærksomhed, da Vatikanet i fjor beordrede ærkebiskop Josef Wesolowski hjem fra en prestigefyldt stilling som pavens diplomatiske udsente i Den Dominikanske Republik.

Årsagen var, at både de dominikanske myndigheder og medier beskyldte ham for sexmisbrug af drenge mellem 12 til 17 år.

Denne uge startede sagen så mod Josef Wesolowski i Vatikanet. Her blev det oplyst, at myndighederne har fundet fire harddiske, som i alt indeholder hele 86.000 billeder og film af overgreb, hvor mindreårige drenge bliver voldtaget.

Ifølge Dagbladet var det en lokal reporter fra Den Dominikanske Republik, der først kom på sporet af den højtstående biskop, da han blev filmet i at gå ind på et drengebordel. Dengang kunne han ikke anklages for lovovertrædelse på grund af diplomatisk immunitet.

Men i sommer fandt en kirkedomstol Josef Wesolowski uværdig som præst og gjorde ham samtidig opmærksom på, at sagen ville blive rejst ved en kriminaldomstol i Vatikanet.