I New York fejrer en udstilling 25 år med Rachel, Monica, Phoebe, Joey, Chandler og Ross.

22. september er det præcis 25 år siden, at det første afsnit af den ultrapopulære komedieserie "Venner" rullede over skærmen i USA.

Jubilæet er siden begyndelsen af september blevet fejret med en udstilling i seriens hjemby, New York.

Her kan fans eksempelvis opleve den ikoniske café Central Perk og gå på udkig i kostumer og rekvisitter fra serien.

Serien er tydeligvis fortsat yderst populær. Billetterne til udstillingen blev således revet væk på blot tre timer, da de blev sat til salg.

Se billeder fra den omfattende udstilling her.

/ritzau/AP