Mikhailo Dianov har tabt sig 40 kilo på fire måneder.
»Det var umuligt at spise. Vi fik 30 sekunder til hvert måltid, og her skulle man nå at spise alt, hvad man kunne,« fortæller han til Sky News.
Den 42-årige ukrainer var en af de soldater, der for et par uger siden kunne vende hjem efter at have været en del af en større udveksling af krigsfanger.
Efter løsladelsen gik billederne af Mikhailo Dianov hurtigt verden rundt. Han var slet ikke til at kende i forhold til billeder af ham taget lige inden det russiske fangenskab.
Udmagret, udsultet, forpint.
Nu sætter han ord på sine fire måneder i Olenivka-fængslet i Donetsk. Han kalder det for en koncentrationslejr.
»De behandlede os som dyr,« siger Mikhailo Dianov og fortæller videre om de forhold, som fangerne fik i forhold til de daglige ultrakorte spisesituationer.
»Brødet var med vilje stenhårdt. De mænd, der havde fået slået tænderne ud, kunne slet ikke klare at spise. Efter 30 sekunder skulle man stoppe, rejse sig op og løbe bort. Sådan var det hele tiden.«
Mikhailo Dianov fortæller også om tæsk og elektriske stød. På den led minder hans historie om, hvordan de britiske krigsfanger Shaun Pinner og Aiden Aslin oplevede deres fangenskab. Læs mere her.
Men sulten fyldte mest for ukraineren, der blev taget til fange efter længe at have kæmpet på stålværket Azovstal ved Mariupol.
»Tro mig, efter at være blevet sultet i en måned, glemmer man sin familie, sit land, alt, når man lukker øjnene. Man tænker kun på mad,« siger Mikhailo Dianov.
Han vurderer, at der var plads til 150 personer i Olenivka-fængslet, men at der faktisk var over 800 fanger på samme tid. Han har i dag problemer med at gå på grund af den trange plads.
Musklerne i benene er svundet ind.
Allerede inden tilfangetagelsen brækkede han en arm. Den er heller ikke blevet behandlet og er derfor vokset skævt sammen. Den kan først bliver opereret, når hans krop er blevet mange kilo tungere.
Også psykisk er han ramt.
»Alle er traumatiserede. Jeg betragter mig selv som en mentalt stærk person, men mange ting har tabt deres betydning for mig,« siger Mikhailo Dianov.
