Myanmars leder har fordømt volden i Rakhine. Men nedbrændingerne af landsbyer fortsætter, siger Amnesty.

Naypyidaw. Nedbrændingerne af rohingya-landsbyer i delstaten Rakhine i Myanmar fortsætter.

Det viser videoer og satellitbilleder fra så sent som fredag eftermiddag. Det oplyser Amnesty International i en pressemeddelelse.

Den nye dokumentation kommer, få dage efter at Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, holdt en tv-tale for nationen om den eskalerende krise i landet.

Her fordømte hun volden i Rakhine, som størstedelen af de 421.000 rohingyaer, der er ankommet til nabolandet Bangladesh siden 25. august, er flygtet fra.

- Vi bestræber os på at genoprette fred og stabilitet og retssikkerhed i hele staten, sagde Aung San Suu Kyi tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De seneste uroligheder mellem landets magtfulde militær og rohingyaerne brød ud 25. august, da rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, der har efterladt rohingya-landsbyer tomme og flygtningelejre i Bangladesh stuvende fulde.

I sin tale kom Suu Kyi dog ikke med en løsning på situationen, og hun klandrede ikke landets hær for rohingyaernes flugt.

Selv kalder hæren indsatsen i Rakhine for "en rydningsoperation", mens FN har kaldt det "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

Ifølge Amnesty International fortæller lokale kilder i det nordlige Rakhine, at nedbrændingerne af landsbyer er startet af medlemmer af Myanmars sikkerhedsstyrker og lokale selvtægtsmænd.

- Disse fældende beviser fra både landjorden og rummet er en lussing til Aung San Suu Kyis påstand til verden om, at det, som hun kaldte "militære rydningsoperationer" i Rakhine-staten, sluttede 5. september, udtaler Tirana Hassan, krisedirektør i Amnesty International, fredag.

- Her næsten tre uger senere kan vi se, at der ikke er sket nogen opblødning i volden mod rohingyaerne i den nordlige stat Rakhine. Rohingyaernes hjem og landsbyer bliver fortsat brændt ned, tilføjer hun.

Rohingya-muslimerne betragtes trods flere generationer i det overvejende buddhistiske Myanmar af mange som illegale indvandrere.

/ritzau/