Den tyske bilproducent BMW Group har over en periode på fem år indberettet forkerte salgstal i USA.

Bilproducenten, som står bag både BMW og Mini, har accepteret bøden, men fastholder, at de ikke har gfjort noget galt.

Over for CNN oplyser det amerikanske finanstilsyn (SEC) at »BMW mellem 2015 og 2019 havde en reserve med ikke-rapporterede salg af biler, der internt blev kaldt ’banken’, som BMW brugte til at opfylde interne månedlige salgsmål uden hensyntagen til, hvornår det underliggende salg fandt sted.«

Det skriver Finans.

Praksissen, som BMW har brugt, har ifølge SEC givet anledning til, at BMW kunne opretholde en førende salgsposition i forhold til andre virksomher.

I en officiel udtalelse fra BMW fremgår det, at »BMW Group lægger stor vægt på rigtigheden af deres salgstal og fortat vil fokusere på grundig og konsekvent salgsrapportering«.

Sidste år straffede SEC Fiat Chrysler for en lignende fidus, hvor ikke-rapportede salg blev gemt til træge månder med færre salg.

Bøden var dog noget højere – 256 millioner kroner – endte Fiat Chrysler med at punge ud.