KINA: En lastbil fyldt med fyrværkeri eksploderede fredag i det centrale Kina og dræbte mindst 26 personer, skriver flere internationale medier.

Ulykken fandt sted på en motorvejsbro uden for byen Sanmenxia i Henan-provinsen, og ifølge kinesiske statsmedier var eksplosionen så kraftig, at dele af motorvejsbroen kollapsede og sendte biler 30 meter mod jorden.

Kinas Nationalradio oplyser, at myndighederne har lukket motorvejsafsnittet ved ulykkesstedet.

BNB