Politisk støtte til amerikanske producenter har fået vejgreb i amerikansk politik, vurderer Dansk Industri.

Demokraternes formodede præsidentkandidat, Joe Biden, ønsker at sparke gang i amerikansk økonomi ved at belønne produktion, innovation og udvikling i USA på bekostning af udenlandske leverandører.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer herunder AFP og Reuters.

Den økonomiske plan har fået navnet "Buy America"(Køb USA, red.) og vil blive præsenteret af Joe Biden selv ved en tale nær hans hjemby Scranton i delstaten Philadelphia.

Joe Biden bliver efter alt at dømme til november udfordrer til præsident Donald Trump, der vandt embedet efter en præsidentvalgkamp i 2016, hvor han blandt andet brugte sloganet "America First"(USA først, red.).

Bidens plan indeholder ifølge AFP en række initiativer, der skal sparke gang i den amerikanske økonomi gennem investeringer fra den føderale regering i Washington.

Et af dem er en investering på 400 milliarder dollar - svarende til 2657 milliarder kroner - til at fremme køb af produkter og services, der fremstilles i USA.

Derudover skal 300 milliarder dollar - svarende til 1993 milliarder kroner - investeres i forskning og udvikling i USA.

Dermed vil amerikanske producenter få støtte, som udenlandske konkurrenter ikke har.

Louis Funder, der er chef for den danske erhvervsorganisation Dansk Industris kontor i USA, ser derfor med bekymring på Bidens forslag.

- Han udpensler her, at han vil styrke og stramme de her buy american-klausuler (køb amerikansk-klausuler, red.), siger han.

- Det kan man ikke tolke som andet, end at hvis danske virksomheder vil lave forretning i USA, skal de til USA. Selvfølgelig kan man stadig eksportere, men man står som dansk virksomhed markant bedre, hvis man starter virksomhed eller produktion op i USA.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viste torsdag, at USA har overhalet Tyskland som det land, danske virksomheder har eksporteret mest til målt over de seneste 12 måneder.

Modsat i Danmark vælger USA medlemmer af parlamentet, Kongressen, og regeringslederen, præsidenten, uafhængigt af hinanden.

Derfor vil det blive afgørende for præsidentkandidaternes løfter, hvem der vælges til Kongressen, uanset hvem der vinder præsidentvalget. Det er groft sagt Kongressen, der står for bevillinger og lovgivning.

Men ifølge Louis Funder er det sigende, at begge de to store partiers præsidentkandidater går til valg på at beskytte amerikanske producenter på bekostning af udenlandske.

- Man har gået med det håb, at hvis der kommer en ny præsident, ville der blive gjort lidt op med det her American First-perspektiv, der har været de seneste år, siger han.

- Det er alvorligt - forstået på den måde, at narrativet omkring America First har bidt sig fast hos både Republikanerne og Demokraterne.

- Det kommer til at være sådan, meget amerikansk politik bliver stykket sammen de næste fire år, uanset hvem der er præsident.

/ritzau/