Joe Biden har mange af de samme mål som sin forgænger, men midlerne er fundamentalt anderledes.

For første gang i over 40 år har en amerikansk præsident valgt Europa som sin første udlandsrejse, og her møder Joe Biden torsdag den britiske premierminister, Boris Johnson.

Det er et naturligt valg, påpeger analytiker Jakob Kirkegaard ved tænketanken German Marshall Fund, da præsidenten har brug for Europa i sit opgør med Kina.

- Hvis USA skal mobilisere verdens demokratier imod den autoritære trussel fra den kinesiske model, så er Europa pinedød den nødvendige allierede. Det er det, som gør, at han kommer til Europa lige nu, siger Jacob Kirkegaard.

Både Europa og USA har udfordringer med Kina. Det får landene mulighed for at diskutere i flere forskellige fora, når Biden deltager i topmøder i G7, Nato og EU de næste syv dage.

Biden vil have europæerne med på at lægge et tungere pres på Kina i forhold til blandt andet styrets undertrykkelse af det muslimske mindretal uighurerne og demonstranter i Hongkong.

I EU har der ikke været appetit på en alt for hård linje over for Kina, og især Tyskland trækker i bremsen.

Inden sin afrejse til G7-mødet understreger EU-præsident Charles Michel, at EU's forhold til Kina er "komplekst", og Kina er en vigtig partner på nogle områder, blandt andet bekæmpelse af klimaforandringer og handel.

- Kina er en parter, en konkurrent og potentielt en systemisk rival. Vi må finde den rette balance mellem at være engageret og at stå ved vores værdier, siger Michel.

Men Biden vil forsøge. Og gå en anden vej end forgængeren Trump, som ifølge analytikeren mislykkedes helt, blandt andet via sin toldkrig i 2018.

- Trumps strategi i forhold til Kina var en eklatant fiasko. USA er ikke længere i en position, hvor man bilateralt kan tvinge Kina til at gøre ting, som Kina ikke vil, siger Kirkegaard.

Det er tydeligt, at Kina fylder en del i den amerikanske præsidents tanker. Det fremgår af hans indlæg i avisen The Washington Post i denne uge:

"Vi vil fokusere på at sørge for, at markedsøkonomierne, ikke Kina eller andre, udformer reglerne for handel og teknologier i det 21. århundrede. Og vi vil fortsat forfølge målet om et helt, frit og fredeligt Europa," skriver han.

Med sig til Europa har Biden desuden en stak af indenrigspolitiske sager. Han vil have en global aftale om selskabsskat på plads.

Et ønske, som europæerne har kæmpet for i årevis, og som Biden tidligere i år fremlagde et forslag til.

G7-landenes finansministre indgik i sidste uge en politisk aftale om en selskabsskat på minimum 15 procent. Det er dog ikke G7, der vedtager det, og meget afgørende detaljer er endnu ikke på plads.

Bidens skatteplan skal bidrage til at finansiere sociale reformer og infrastruktur i USA.

Det er ifølge Jacob Kirkegaard led i en større vision om langsomt at flytte USA i retning af Europas velfærdssamfund. De rigeste amerikanere skal bidrage mere.

Meget belejligt lækkede skattemyndighederne for få dage siden opgørelser, der viser, at Amazon-skaberen Jeff Bezos - og andre stenrige amerikanere - i en årrække har afleveret temmelig beskedne beløb til skattekassen.

Efter G7-topmødet rejser Biden til Bruxelles, hvor han mødes med Nato-landene og med lederne i EU.

- Jeg vil bekræfte USA's urokkelige støtte til artikel 5 (musketereden i Nato, red.) og sikre, at vores alliance er stærk i lyset af enhver udfordring, skriver Biden i Washington Post.

Herefter tager han direkte til Geneve, hvor han mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Han står stærkere mod Putin, når han kan vise, at han kommer med alle sine europæiske allierede i ryggen. USA er tilbage. Det er det, som det betyder, siger Jacob Kirkegaard.

/ritzau/