Der står et dusin russiske soldater bevæbnet med hver sin kalasjnikov. De står helt stille på den centrale plads i den sibiriske by Tjita. Og det er ikke så mærkeligt som det lyder.

Der er nemlig tale om isskulpturer, og de er populære blandt indbyggerne.

Byen Tjita ligger 4.830 km øst for Moskva og de lokale myndigheder besluttede, at isskulpturerne ville være en passende dekoration for nytårsfestlighederne.

Det var en måde at gøre julen og nytåret til en patriotisk fest. De fleste folk på gaden synes, at det er en god idé.

En soldat af is står ved et busstoppested i den sibiriske by Tjita.
En soldat af is står ved et busstoppested i den sibiriske by Tjita. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

På en tur over byens store torv, fortalte en lokal mand, at han havde det godt med skulpturer af russiske soldater. »Det støtter patriotismen,« som han sagde det.

De lokale myndigheder har tidligere sagt at nytårsdekorationerne ville blive i militærstil.

Til gengæld har byens styre aflyst nytårsfyrværkeriet i år.

I mange russiske regioner vil man ikke holde fest på nytårsaften. I stedet vil der blive samlet ind til de russiske soldater og deres familier.

Issoldaten står på den centrale plads i byen Tjita i Rusland.
Issoldaten står på den centrale plads i byen Tjita i Rusland. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Selv på Den Røde Plads i Moskva vil der hverken være musik eller fyrværkeri i år.