Den amerikanske grænsebetjent i Texas, Juan David Ortiz, der flere gange tidligere overfor politiet har erklæret sig skyldig i fire mord på prostituerede, benægter nu, at han er skyldig i mordene.

De fire kvinder blev myrdet i september sidste år, og alle fire var sexarbejdere. Det skriver avisen New York Post.

Han påstod selv, at drabene blev begået for at hjælpe de lokale betjente i deres kamp mod prostitution.

Påstanden om uskyld blev leveret til en dommer torsdag ved retten i Laredo.

Juan David Ortiz efter han blev arresteret for mordet på fire prostituerede i Laredo, Texas.
Juan David Ortiz efter han blev arresteret for mordet på fire prostituerede i Laredo, Texas. Foto: Webb County sherifkontor
Vis mere

Ortiz har, siden han blev arresteret den 15. september, siddet varetægtsfængslet i Webb Countys fængsel med en kaution på hele 2,5 millioner dollar (16,5 mio. danske kr.).

Juan Ortiz havde levet et typisk forstadsliv med sin kone og to børn i Laredo.

Nu beskyldes han for at tage livet af den 29-årige Melissa Ramirez, der blev skudt den 3. september. Den 42-årige Claudine Ann Luera blev dræbt ti dage senere.

Den 14. september samlede Juan Ortiz Erika Pena op. Han pegede på hende med en pistol på en benzinstation, og det lykkedes hende at flygte.

Juan Ortiz flygtede og samlede hans sidste to ofre op. Den 35-årige Guiselda Alicia Cantu og den transseksuelle 28-årige Nikki Enriquez (også kendt som Janelle).

Men takket være et vidnes hjælp lykkedes det betjentene at spore Juan Ortiz til en garage, hvor de kunne arrestere ham.

De fire dræbte blev alle skudt i hovedet og efterladt på de øde veje omkring Laredo

Advokat Isidro Alaniz siger, at han vil gå efter dødsstraf, hvis Ortiz bliver dømt for overlagt mord. Men nu afviser den mistænkte altså, at han står bag drabene.