En belgisk togstation blev torsdag morgen evakueret efter en bombetrussel.

Det viste sig at være falsk alarm, oplyste det lokale politi ved 10.25-tiden.

Der var tale om Leuven-stationen, der ligger cirka 25 kilometer fra den belgiske hovedstad Bruxelles, der tirsdag blev ramt af terrorangreb, som kostede 31 mennesker livet.

Også den belgiske avis Het Laatste Nieuws berettede om evakueringen. Årsagen til evakueringen skal  angiveligt være fundet af en mistænkelig pakke.

RETTELSE: Det fremgik beklageligvis i en tidligere udgave af denne artikel, at 131 mennesker havde mistet livet. BT beklager!