Belgisk politi har netop offentliggjort et billede af de tre gerningsmænd, der angiveligt stod bag eksplosionerne i Bruxelles-lufthavnen Zaventem.

Et billede af de tre gerningsmænd, der formodes at stå bag eksplosionerne i Zaventem-lufthavnens afgangshal er netop blevet offentliggjort af det belgiske politi, skriver flere udenlandske medier, heriblandt The Guardian.

Ifølge belgiske medier skulle manden i den hvide jakke stadig være på fri fod og efterlyses nu af det belgiske politi. Dette er endnu ikke bekræftet.

De tre mænd formodes at stå bag det angreb, der ramte  Zaventem-lufthavnenr i Bruxelles, tirsdag morgen. Klokken 8.23 lød to eksplosioner i Zaventem-lufthavnens afgangshal.

Mindst 14 blev dræbt ved angrebet, og 81 meldes såret.

Godt en time efter blev metrostationen Maelbeek i centrum af Bruxelles ramt af eksplosion. Her meldes der om 20 dræbte og adskillige sårede.

Dødstallet efter de to angreb er oppe på 34, mens der ifølge flere medier er 187 sårede.

Belgien er efter angrebene erklæret i højeste alarmberedskab og har indkaldt 250 ekstra soldater til at bevogte særlige knudepunkter.

Ved du noget om sagen, eller er du i Bruxelles? Tip os på mail 1929@bt.dk eller sms til 1929.

Opdateres...