Mandag aften blev to svenske statsborgere dræbt, mens en blev såret i et terrorangreb i Bruxelles.

Angrebet har efterladt landet i chok, fordi det fremstår som et angreb på tilfældige menensker, fortæller den belgiske journalist fra mediet HNL, Tim Lescrauwaet.

»Det chokerede tydeligvis os alle som journalister. Jeg har set mange ting, mange kriminelle ting, mange dårlige ting. Men det her går bare lige i hjertet. Det er meget, meget svært at se de billeder. At se de videoer. For det er bare ren og skær vold. Det er djævelen,« fortæller den belgiske journalist til B.T.

Den formodede gerningsmand Abdesalem Lassoue delte en video på sociale medier før angrebet, hvor han svor troskab til Islamisk Stat, og sagde, at han havde dræbt svenskere for at »hævne muslimer«.

Og gennem natten var han på fri fod, indtil han blev skudt og dræbt af politiet tirsdag morgen.

Den 45-årige havde fået afslag på asyl og havde opholdt sig ulovligt i Belgien.

Ifølge belgiske medier er den formodede gerningsmand 45-årige Abdesalem Lassoue, der i flere år har levet illegalt i Belgien.
Ifølge belgiske medier er den formodede gerningsmand 45-årige Abdesalem Lassoue, der i flere år har levet illegalt i Belgien.
Vis mere

Men flere medier skriver, at manden har været anklaget for terrorhandlinger i Tunesien, mens Het Laaatse Nieuws skriver, at den 45-årige var en kendt radikaliseret terrorist, der før har været i myndighederne søgelys.

Og det har fået flere til at undre sig over, hvordan angrebet kunne ske, fordi det ikke er mange år siden, at Belgien blev ramt af et terrorangreb, der dræbte over 30 mennesker og sårede mere end 250.

»Han blev tvunget til, at forlade landet, men det gjorde han ikke. Han kunne bare blive ved med at bo her i Bruxelles. Og det er selvfølgelig meget underligt, for der var også en klage i august. En mand ringede til politiet og sagde, at denne terrorist havde truet ham via de sociale medier.«

»Selvom der blev lavet en rapport på ham, hvor der stod, at han var dømt i Tunesien, så hverken afhørte de eller arresterede ham,« siger Tim Lescrauwaet.

Tirsdag aften hævdede Islamisk Stat at stå bag terrorangrebet.