Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Familien til den 25-årige dansker, der er meldt dræbt i Ukraine, har identificeret ham og betragter ham som omkommet.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til B.T.

»Udenrigsministeriet har været i dialog med familien til den omtalte danske mand, der skulle være omkommet i Ukraine. Familien har på baggrund af de foreliggende oplysninger identificeret den pågældende, som de dermed betragter som omkommet,« skriver Udenrigsministeriet.

Desuden lyder det, at familien ikke ønsker offentliggjort navn eller fotos af den pågældende, ligesom de ikke ønsker at blive kontaktet af journalister.

Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke gå i yderligere detaljer, lyder det fra Udenrigsministeriet.

Danskeren skulle angiveligt have rejst til Ukraine for at kæmpe mod Rusland, lød det fredag ifølge Jyllands-Posten.

Her var meldingen, at det er uklart, hvor og i hvilken sammenhæng manden har mistet sit liv.

Jyllands-Posten skriver, at der er tale om det første kendte dødsfald blandt danskere, der har tilsluttet sig den ukrainske hær.

Den danske ambassade i Ukraines hovedstad, Kyiv, har været lukket siden 24. februar, hvor Rusland invaderede og indledte en krig mod Ukraine.

På grund af krigen rykkede ambassaden og dens medarbejdere midlertidigt til en anden lokation i Ukraine.

Andre læser også