Bøllerne der lagde den kun 15-årige Amanda Todd for had på internettet, fortsætter deres hån efter hendes selvmord.

Nådesløs had og hån på nettet fik den kun 15-årige Amanda Todd til at tage livet af sig selv.

Men selv i døden får hun ikke fred fra de ubarmhjertige bøller, som helt uden skrupler jubler over hendes død på Facebook mindesiden 'RIP Amanda Todd'.

- Jeg er så glad for, at hun er død nu, som en tidligere klassekammerat skriver på Facebook.

En anden har lagt et billede ud, der viser en silhuet af en kvinde, der har hængt sig selv. 'Todding' står der bare i kommentarfeltet.

Andre igen skriver, at hun fik som fortjent. Hun kunne bare have ladet være med at blive fotograferet topløs som 13-årig.

Efter to års intens mobning lagde Amanda Todd sin historie ud på YouTube i august. I den knap ni minutter lange video fortæller hun seddel for seddel om dét, der startede som uskyldig chat på nettet, gik videre til at hun lod sig fotografere med bare bryster. Et billede der pludselig var at finde overalt i cyperspace.

- Ja, jeg dummede mig. Men hvorfor forfølge mig? Jeg græder konstant nu. Hver dag spørger jeg mig selv, hvorfor jeg overhovedet er i live, forklarer Amanda i videoen.

- Jeg cutter mig konstant. Jeg er virkelig deprimeret.... Jeg er låst fast... Jeg har ingen. Jeg har brug for nogen. Mit navn er Amanda Todd, slutter hun videoen.

Det canadiske politi tager det tragiske selvmord og dét der førte til det meget alvorligt. De har således 20-25 efterforskere på sagen, som skal forsøge at finde frem til den person, som oprindelig opfordrede Amanda til at tage billedet og derefter distribuerede det til alle, hun kendte. Og yderligere forsøger de at grave ud, om en eller flere af de mange, der mobbede Amanda, kan gøres ansvarlige.

Som i Danmark har Canada ikke en egentlig lovgivning mod internet mobning.

Kunne Amandas tragiske historie ske i Danmark? Skriv dine kommentarer nedenfor.