Et noget usædvanligt syn blev torsdag spottet i vejkanten i nærheden af den serbiske by Subotica.

For der vandrede en lille løveunge rundt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og AP.

Udover at være et aldeles sjældent syn viste det sig, at den lille løvinde ikke var i god forfatning.

Her ses den lille løveunge, der blev fundet vandrende rundt ved en vej i det nordlige Serbien torsdag.
Her ses den lille løveunge, der blev fundet vandrende rundt ved en vej i det nordlige Serbien torsdag. Foto: Zoo Palic/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun var både svækket og underernæret, fortæller dyrlægen Sonja Mandic fra Palic Zoo, hvor løveungen nu er blevet indlogeret.

»Den kan være mellem tre og seks måneder gammel,« siger Mandic, som har beskrevet løvinden som værende i 'temmelig skidt forfatning', da hun blev fundet.

Den lille løveunge får nu intravenøs næring og behandling.

Imens arbejder det serbiske politi med at finde ud af, hvordan løveungen havnede ved vejen – og hvor hun kommer fra.

Den lille løvinde var svækket og underernæret, da hun blev fundet.
Den lille løvinde var svækket og underernæret, da hun blev fundet. Foto: Zoo Palic/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var ifølge lokale medier en lokal beboer, der fik øje på den lille løve på vejen, hvorefter vedkommende ringende til politiet.

Løveungen skal efter sigende have været venlig og ikke været bange for mennesker.

Smugling af vilde og sjældne dyr menes ifølge AP at være udbredt i Balkan-regionen.