Den mere end 20 år gamle Baneheia-sag nærmer sig med hastige skridt sin mulige afslutning.
Nu 43-årige Viggo Kristiansen fik sidste år i februar genoptaget behandlingen af sin dom i sagen, som rystede Norge.
De nuværende undersøgelser tager blandt andet udgangspunkt i syv pletter, som blev undersøgt tilbage i 2000.
Siden da har teknologien bag undersøgelse af dna-materiale udviklet sig, og det er altså dette, som er anledningen til genoptagelsen af sagen. Det skriver norske Dagbladet.
Men lad os først tage et kig på den gamle sag, som udløste en dom på linje med den, som Anders Breivik fik 12 år senere.
En sommeraften i år 2000 besluttede tiårige Lena Sløgedal Paulsen og 8-årige lillesøster Stine Sofie Sørstrønen sig for at tage en aftendukkert i badeområdet Baneheia i byen Kristianstand i den sydlige del af Norge.
Pigerne kom aldrig tilbage fra badeturen.
To dage efter pigernes forsvinden, blev deres lig fundet i et buskads. Pigerne var blevet stukket ihjel. Undersøgelser viste, at de også var blevet voldtaget.
Dengang 19-årige Jan Helge Andersen erkendte sig skyldig i drab og voldtægt. Han blev idømt 19 år i bag tremmer, og er i dag en fri mand.
Samtidig pegede Jan Helge Andersen på den to år ældre Viggo Kristiansen som medskyldig.
Viggo Kristiansen blev idømt en forvaringsdom på 21 år – den strengeste straf for voldtægt og drab i Norge. Han har dog altid nægtet sig skyldig.
Og nu skruer vi tiden frem til sidste år i februar. Her fik Viggo Kristiansen nemlig genoptaget sin sag efter seks mislykkede forsøg.
Ifølge Dagbladet er der efter genoptagelsen af sagen foretaget nye analyser af de før omtalte pletter, som Andersen dog siger, han ikke kan huske.
Og disse undersøgelser er altså dem, som er et vigtigt omdrejningspunkt i sagen, som offentligheden nu venter svar på.
De oprindelige analyser viste, at pletterne var af syntetisk oprindelse. Der blev fundet maling i Kristiansens hytte, men forbindelsen mellem malingen og pletterne blev dog afvist.
Den gamle metode til at analysere pletterne kan dog risikere at have fået pletterne til at fremstå syntetiske.
Ifølge Dagbladet er der derfor tvivl hos politiet om, hvorvidt pletterne er syntetiske eller af biologisk oprindelse.
