Den tragiske hændelse i New Mexico, hvor filmstjernen Alec Baldwin ulykkeligvis en skød og dræbte en kvindelig filmfotograf under optagelserne til westernfilmen ”Rush”, får et langvarigt efterspil.

Det er Peter Dekom, der er advokat i Los Angeles, ikke i tvivl om.

Han har speciale i underholdningsjuridiske spørgsmål og har i årtier arbejdet i film-og tv-branchen i Hollywood.

»Både våben og løst krudt er dagligdag på masser af film-set, så det, politiet nu skal have undersøgt til bunds er, hvorvidt der er tale om uagtsomhed eller decideret grov uagtsomhed,« forklarer Peter Dekom til B.T.

Peter Dekom (PR-foto).
Peter Dekom (PR-foto).
Vis mere

»Hvis politiet finder, at der er tale om grov uagtsomhed, eller at våbenet, der blev affyret, er blevet hånderet uansvarligt, inden Alec Baldwin har fået det i hånden, kan der blive rejst tiltale om uagtsomt manddrab.«

Det kan altså betyde, at den person, der var ansvarlig for at sikre våbenet, kan blive retsforfulgt.

»Det svarer det lidt til, at du kører i en bil uden bremser. Du har muligvis ikke til hensigt at slå nogen ihjel, men det er så hensynsløst, at du ikke har dit udstyr i orden, at det er kriminelt,« siger Peter Dekom.

Han har i en årrække arbejdet for New Mexico State Investment Council, hvor han havde til opgave at hjælpe staten med at tiltrække film-og tv-produktioner. Derfor har han et tæt forhold til New Mexico og har også flere gange besøgt det område, der fungerede som kulisse til den westernfilm, Alec Baldwin var i gang med at optage.

Halyna Hutchins. (Foto: Scanpix)
Halyna Hutchins. (Foto: Scanpix) Foto: SWEN STUDIOS
Vis mere

»De filmfolk, der plejer at blive hyret ind til produktioner i New Mexico, er meget erfarne og professionelle og opfylder alle krav om at være medlem af fagforeningen. Så som jeg ser det, må årsagen til tragedien må findes et sted i processen omkring håndteringen af det våben, der var skyld i ulykken. Hvor i proceduren er det gået galt?« lyder det fra Peter Dekom, der understreger, at det er utænkeligt, at Alec Baldwin selv bliver stillet til ansvar.

»Nej. Han er lige så uskyldig, som de personer, der blev skudt,« fastslår advokaten, der forudser, at der udover et potentielt retsligt efterspil, også vil komme en eller flere store forsikringssager efter skudulykken, hvor også filmens instruktør kom til skade.

Men da en filmproduktion normalt er forsikret efter alle kunstens regler, antager Peter Dekom, at kommende erstatningssager vil rette sig mod filmens forsikringsselskab og ikke enkeltpersoner.

»Når menneskeliv går tabt, er skaderne så store, at det er forsikringen, der tager over. Men om det filmen eller producenten af den ammunition eller det krudt, der blev brugt ulykken eller nogle helt tredje, der bliver holdt ansvarlig, vil tiden vise,« siger Peter Dekom og afrunder:

»En ting er dog pengene og det restlige og økonomiske efterspil. En anden er, hvordan den her traumatiserende tragedie vil forfølge de involverede personer resten af deres liv og måske også få betydning for deres karriere.«