Vinderen af den britiske version af Den Store Bagedyst i 2015 er endt i en sjofel Twitter-storm, efter hun søndag skrev et tweet, som mange har mistolket.

Det skriver Metro.

Den 33-årige muslimske bager Nadiya Hussain stillede et åbent spørgsmål på det sociale medie Twitter, hvilket der egentlig ikke er noget opsigtsvækkende i.

Mange bruger Twitter til at spørge om råd og tips, men Nadiya Hussains spørgsmål var et, der umiddelbart passer bedre i et andet forum - eksempelvis et sexforum.

Helt uskyldigt spurgte hun, om folk har gode råd til at grille kød på spyd i et tweet, der på dansk ville lyde:

‘Er der nogen, der har stegt kød på spyd før? Hvis ja, har I nogle tips? Eller anbefalinger? Jeg er nødt til at blive sommerklar til en særlig fest.’

Læsere med et uskyldigt sind vil tænke på den form for stegning af kød, hvor der er boret en træ- eller metalpind gennem et dyr, der bliver stegt over åben ild, ligesom man kender det med helstegt pattegris.

Men på engelsk betyder formuleringen ‘spit roast’ (På dansk:‘At stege kød på spyd’) for mange noget helt andet. ‘Spit roast’ er nemlig også en form for seksuel akt.

Ifølge Wiktionary indgår der tre personer i den seksuelle akt, hvor det typisk vil være to mænd, der penetrerer én kvinde fra hver sin ende - oralt og vaginalt.

Det fik Twitter-brugere til at gå amok, og mange morer sig over Nadiya Hussains uskyldige sind.

Tweetet har indtil videre fået tusindvis af likes, delinger og kommentarer fra folk, der på sjofel vis beskriver, hvordan hun skal 'stege' kødet.

Se de mange reaktioner nedenunder: