Enhver mors værste mareridt udspillede sig fredag aften i Wien.

Her mistede en ni måneder gammel baby livet efter et fald fra en balkon.

Det skriver det tyske medie Bild.

Den 33-årige mor til to fortæller, at hun gik ud i køkkenet og efterlod begge sine børn i stuen.

Da hun senere kom tilbage var babyen væk, og kun hendes 11-årige søn var finde i stuen.

Efter en kort eftersøgning blev babyen fundet alvorligt kvæstet på en eng foran huset. Babyen døde senere af sine kvæstelser på et hospital.

Ifølge politiet kan det 11-årige søn have noget at gøre med det fatale balkonfald.

»Der er i øjeblikket en mistanke om, at den 11-årige dreng er relateret til sin brors død,« lyder det i en officiel erklæring fra myndighederne.

Politiet oplyser, at drengen i første omgang vil være hos de pårørende, imens det videre forløb vil blive koordineret med Ungdomskontoret i Wien, der blandt andet håndterer sager om ungdomskriminalitet.