Fredag kom den triste og chokerende nyhed om, at svenske Tim Bergling, verdenskendt som DJ under navnet 'Avicii', var død.

Han blev 28 år.

Nu har familien udsendt en officiel udtalelse, hvor de bl.a. beskriver ham som en 'søgende' og 'skrøbelig kunstner', skriver svenske Aftonbladet, som har modtaget udtalelsen via pressekontakten Ebba Lindqvist.

Om Tim Bergling står der videre i udtalelsen, at han var:

'En overpræsterende perfektionist, der rejste og arbejdede hårdt i et tempo, som førte til ekstremt svær stress.

Da han stoppede med at turnere, ønskede han at finde balance i livet for at føle sig godt tilpas og kunne gøre det, han elskede mest – musik.

Han kæmpede virkelig med tanker om Meningen, Livet, Lykken.

Nu orkede han ikke mere.

Han ønskede fred,' lyder det bl.a. i udtalelsen, der slutter af med:

'Vi elsker dig.

Familien.'

Læs hele udtalelsen fra familien i bunden af artiklen.

Foto: ATTILA KISBENEDEK (arkiv).
Vis mere

Aviciis dødsårsag er endnu ikke blevet offentliggjort fra myndighedernes side, men politiet i Oman, hvor Tim Bergling altså fredag i sidste uge blev fundet død på et hotelværelse, har konstateret, at der ikke er sket en forbrydelse.

Tim Bergling har tidligere talt åbent om alvorlige helbredsproblemer, der blandt andet medførte, at han i 2016 valgte at stoppe med at give koncerter. Han fortsatte dog med at producere musik.

Stockholm i weekenden, hvor flere fans var samlet for at mindes Tim Bergling.
Stockholm i weekenden, hvor flere fans var samlet for at mindes Tim Bergling. Foto: 75906 Fredrik Persson/TT
Vis mere

Få dage efter dødsfaldet blev kendt, tidligere på ugen mandag, udsendte familien en kortfattet pressemeddelelse:

'Vi vil gerne takke jer alle for støtten og de varme ord om vores søn og bror. Vi er så taknemmelige for alle dem, der havde kære minder om Tims sange og elskede hans musik.'

Herefter takkede familien dem, der hyldede deres søn og bror i weekenden. Det skete bl.a. i Holland, hvor kirkeklokkerne i byen Utrecht spillede flere af hans sange.

Den svenske DJ er særligt kendt for sange som 'Hey Brother', 'Wake Me Up' og 'Levels', der strøg til tops på hitlisterne verden over, og han har i mange år været betragtet som en af verdens førende DJ's.

Foto: Lucy Nicholson (arkiv).
Vis mere