Av, av! Det hjælper rent faktisk at bande og svovle

Hvis organisationer udvælger ledere tilfældigt, bliver de mere effektive, og hvis folk tager sokker uden på deres sko, glider og falder de ikke så let på isglatte stier om vinteren.

Den slags pudsige resultater er forskere fra Italien og New Zealand nået frem til, og sammen med andre forskere bag mere eller mindre mærkværdige forskningsresultater er de netop hædret med dette års muntre alternativ til den rigtige Nobelpris, den såkaldte IG Nobel Prize. Fredsprisen går til forskere fra engelske Keele University for at påvise, at det rent faktisk er muligt at lindre pludselig smerte ved at bande. Prisen bliver hvert år uddelt, før vinderne af de rigtige Nobelpriser bliver offentliggjort. Den første af de rigtige priser, matematikprisen, bliver offentliggjort i morgen.

Først grine - så tænke

Annals of Improbable Research uddeler den alternative pris til forskellige former for forskning eller videnskab, »der først får folk til at grine og derefter til at tænke«, som det hedder. Annals of Improbable Research har i år også valgt at hædre selskabet BP med kemiprisen for dets forsøg på i Den Mexicanske Golf at anfægte antagelsen om, at det ikke er muligt at blande olie og vand. Danmark må igen i år se langt efter en IG-nobelpris. Men i 2004 gik æren bl.a. til Magnus Wahlberg fra Aarhus Universitet for forskning, der i hvert fald giver plads til såvel latter som eftertanke.

Frygt for ubåde

I 1990’erne blev han som fiskebiolog i Sverige i hemmelighed kontaktet af den svenske flåde for sammen med andre forskere at analysere en række mærkværdige undersøiske lyde fra svensk farvand. Flåden satte lydene i forbindelse med sovjetrussiske ubåde, men efter den kolde krigs ophør blev lydene ved, og det gik efterhånden op for flåden, at de ikke kunne stamme russiske ubåde. Inden da havde statsminister Carl Bildt dog skrevet et vredt brev til russernes Boris Jeltsin og bedt ham sætte en stopper for ubådene, nu den kolde krig var ovre. Magnus Wahlberg fandt efterfølgende ud af, at lydene stammede fra pruttende sild. Dermed var hans arbejde med til påvise, at svenskernes russiske ubådsjagt i løbet af 1980erne og 1990erne blev udløst af sildeprutter. - Men det ændrer dog ikke ved, at der var krænkelser af svensk farvand, tilføjer han. Han siger, at han er glad for, at han fik den alternative Nobelpis i 2004. - Jeg har, på godt og ondt, fået masser af opmærksomhed, og det er jo rart at få for sit arbejde, siger Magnus Wahlberg, der i dag arbejder på Fjord & Bælt i Kerteminde.