21. februar 2001 blev filmstjernen Ashton Kutchers daværende kæreste, Ashley Ellerin (22) dræbt med 47 knivstik i brusebadet i sin egen lejlighed i Hollywood.

Nu skal den påståede lystmorder Michael Thomas Gargiulo for retten. Og Ashton Kutcher skal vidne imod manden, der også er anklaget for to andre mord - Alle tre ofre var smukke unge kvinder.

På mordaftenen havde Ashton Kutcher (dengang 23 år) og Ashley Ellerin forsøgt at arrangere en date. Men de gik fejl af hinanden. Og 22:30 samme aften gik Kutcher derfor over til kærestens lejlighed, der lå kun 120 meter fra hans egen bolig.

Han bankede på. Men ingen åbnede døren. De røde 'rødvinspletter', som Ashton Kutcher kunne se igennem vinduet, viste sig siden at være kærestens blod. Og i retten i Los Angeles skal Ashton Kutcher, der i dag er gift og har et barn med skuespilleren Mila Kunis, fortælle som sine oplevelser.

Før Mila Kunis var Ashton Kutcher gift med Demi Moore.