Lyt til artiklen

Hun myrdede først en kirkegænger. Senere blev den myrdedes hovedløse krop dumpet næste 300 km borte. Og endelig blev hendes testamente forfalsket for at give morderen arven.

Sådan lyder anklagerne mod den 38-årige Jemma Mitchell. Hun beskyldes for mordet på den 67-årige Mee Kuen Chong.

Hun stoppede den hovedløse krop i en kuffert – og trak rundt med den i London i to timer. Det skriver Sky News.

Det er alt sammen blevet fanget på overvågnings-tv, fremgik det i retten ved Old Bailey.

Jemma Mitchell slæber rundt på en kuffert med den Mee Kuen Chongs hovedløse krop.
Jemma Mitchell slæber rundt på en kuffert med den Mee Kuen Chongs hovedløse krop. Foto: Foto fra CCTV
Vis mere

Hun var egentlig mislykkedes med en plan om at få Chong til at betale 1,72 millioner kroner til at reparere sit forfaldne hjem nord for London.

Efter at fru Chong skiftede mening, så dræbte Mitchell hende. Resterne af fru Chong blev gemt på en næsten 800 kilometer lang rejse til Devon i juni 2021, blev juryen fortalt.

Så gik hun i gang med at forfalske testamentet på sin computer. Hun stod så til at arve hovedparten af fru Chongs midler, hævder anklagerne.

Det blev dog forpurret, da det ægte testamente blev fundet i fru Chongs hjem.

Jemma Mitchell.
Jemma Mitchell. Foto: Foto fra CCTV
Vis mere

Anklageren Deanna Heer fortalte juryen: »Motivet var helt klart: Penge.«

Hun sagde, af Mitchell dræbte fru Chong 11. juni 2021 i offerets hjem nær Wembley i London.

Senere samme dag blev hun foreviget af flere overvågningskameraer gående fra fru Chongs hjem med en kuffert. Den var tilsyneladende meget tungere, end da hun ankom med den tidligere på dagen.

Hun trak også en anden kuffert, som tilhørte offeret. I den var der angivelig papirer, som relaterede sig til hendes finansielle affærer.

Den 26. juni sidste år lejede Jemma Mitchell så en bil. Den blev læsset med en kuffert, inden turen gik til den engelske sydvestkyst.

Bilen blev set på et overvågningskamera nær det sted, hvor kroppen blev smidt af.

Den blev fundet af nogle ferierende 27. juni sidste år, og ofrets hoved blev fundet i krattet et par dage efter.

Politiet fandt den blå kuffert på toppen af Mitchells nabos skur. Testen viste dna fra den afdødes krop på lommetørklædet, der var i kufferten.

Jemma Mitchell nægter mordet. Hun hævder, at døden ikke havde noget med hende at gøre.

Retssagen fortsætter.