En australsk familiefar er blevet anklaget for at have lavet en falsk anmeldelse om, at hans datter har spist et forgiftet jordbær.

Den 34-årige mand fra Adelaide påstod, da han indrapporterede hændelsen den 17. september, at datteren havde bidt i et jordbær, der indeholdt en nål.

Pollitiet sagde i en udtalelse i dag, at manden påstod at have købt jordbærrene fra et supermarked i byen.

En talsmand for politiet fortalte til avisen news.com, at detaljerne omkring sagen var 'komplicerede', og at der ikke ville komme yderligere oplysninger.

En billede fra politiet i Queensland viser, en nål en plastikskål med jordbær.
En billede fra politiet i Queensland viser, en nål en plastikskål med jordbær. Foto: EPA / Queensland Police
Vis mere

Manden skal møde i retten på mandag. Folk, der manipulerer med fødevarer, risikerer 10 til 15 års fængsel efter en lov, parlamentet vedtog torsdag.

Det har udviklet sig til en national krise, at sabotører har indsat nåle af metal, i frugter i fem stater i Australien

Tidligere i dag fandt politiet et jordbær med en nål i et supermarked i Darwin. Det er det første tilfælde i territoriet Northern Australia.

Politimanden Grant Nicholls siger, at der formentlig er tale om en efterligning af de mange andre sager, der har ramt Australien gennem næsten to uger.

Tomme hylder i et australsk supermarked, der før var fyldt med jordbær.
Tomme hylder i et australsk supermarked, der før var fyldt med jordbær. Foto: AAP / Dan Peled / via REUTERS
Vis mere

Krisen med nåle i forskellige frugter har fået nogle supermarkeder til at stoppe salget, og selv i New Zealand er salget af australske jordbær blevet midlertidigt forbudt.

Siden det første tilfælde den 9. september i Queensland har politiet fået over 100 anmeldelser om nåle i jordbær, bananer og mangoer.

I går tog en ung pige en bid af en banan med en nål i. Den var købt i et supermarked i Cairns.

I et andet tilfælde - også i Cairns - tog en femårig pige en bid af et jordbær - der også viste sig at indeholde en nål.

Den australske jordbærdyrker Aidan Young holder et jordbær, foran det bjerg af jordbær han bliver nødt til at ødelægge, på grund af den skræk, der har ramt hele nationen.
Den australske jordbærdyrker Aidan Young holder et jordbær, foran det bjerg af jordbær han bliver nødt til at ødelægge, på grund af den skræk, der har ramt hele nationen. Foto: PATRICK HAMILTON
Vis mere

Hendes mor, Samantha Gray, fortalte avisen Nine News, at den var købt i den lokale butik Coles.

»Jeg gjorde rent, og hun kom rendene til mig: 'Mor se hvad jeg fandt i jordbærret',« sagde hun.

»Hun holdt et jordbær, med en nål siddende fast i det.«