Narkosmugleren Robert Lloyd Schellenberg fortryder formentlig bittert sit valg om at anke dom på 15 års fængsel.

For siden Robert Lloyd Schellenberg ankede sin dom i Kina, er han endt som en brik i et storpolitisk spil og efterladt tilbage med den værst tænkelige straf. Dødsstraf.

227 kilo metamfetamin blev adgangsbilletten til det kinesiske retslokale. Canadieren Robert Lloyd Schellenberg blev anholdt for narkosmugling i 2015 og idømt 15 års fængsel af den kinesiske domstol.

Han nægtede sig skyldig og ankede dommen. Dødsstraffen blev idømt efter anken, på trods af at der ikke fremgik yderligere beviser i sagen.

Robert Lloyd Schellenberg, idømt dødsstraf for narkosmugling i Kina.
Robert Lloyd Schellenberg, idømt dødsstraf for narkosmugling i Kina. Foto: HANDOUT
Vis mere

Men hvorvidt sagen er dømt ud fra et retfærdigt juridisk grundlag, kan der sættes spørgsmålstegn ved. I hvert fald hvis du spørger den canadiske ambassade i Kina. Det skriver BBC.

Her lægges der nemlig vægt på et besynderligt sammentræf, da den kinesiske koncernfinansdirektør for Huawei, Meng Wanzhou, blev anholdt i Canada.

Det skete, en måned inden dødsstraffen blev en realitet for den canadiske Robert Lloyd Schellenberg.

Den canadiske ambassade i Kina mener, at de to sager har en sammenhæng, og at det er Kinas måde at presse den canadiske regering.

Og det er heller ikke småting, som verdens største mobiludstyrsleverandør, Huawei, bakser med i Canada.

Huawei CFO Meng Wanzhou leaves her Vancouver home to attend her extradition hearing in British Columbia Supreme Court, on August 4, 2021, in Vancouver, Canada. - Meng is back in a Canadian court on for a final round of hearings on her possible extradition to the US, after nearly three years of court battles and diplomatic sparring. Meng, the daughter of company founder and CEO Ren Zhengfei, is fighting extradition to the US, which wants to try her for bank fraud and conspiracy for allegedly concealing her company's business dealings, through a subsidiary, in Iran. (Photo by Don MacKinnon / AFP)
Huawei CFO Meng Wanzhou leaves her Vancouver home to attend her extradition hearing in British Columbia Supreme Court, on August 4, 2021, in Vancouver, Canada. - Meng is back in a Canadian court on for a final round of hearings on her possible extradition to the US, after nearly three years of court battles and diplomatic sparring. Meng, the daughter of company founder and CEO Ren Zhengfei, is fighting extradition to the US, which wants to try her for bank fraud and conspiracy for allegedly concealing her company's business dealings, through a subsidiary, in Iran. (Photo by Don MacKinnon / AFP) Foto: DON MACKINNON
Vis mere

Meng Wanzhou er, udover at være koncernfinansdirektør for techfirmaet, datter af stifteren for Huawei. I 2018 blev hun anholdt af det canadiske politi i Vancouvers lufthavn.

Anholdelsen skete ud fra en amerikansk anmodning. Meng Wanzhou anklages for at have handlet med og solgt udstyr til Iran, hvilket amerikansk lovgivning forbyder.

Derudover anklages finansdirektøren også for at føre Huaweis bankforbindelser bag lyset, hvor transaktioner for hundrede millioner af dollar er overført til Iran. USA mener, at Meng Wanzhou har brudt de amerikanske sanktioner mod Iran, og anklager hende for spionage.

USA kæmper for at få udleveret Meng Wanzhou til de amerikanske myndigheder, mens hendes advokater kæmper hårdt for, at det ikke sker. Hun nægter sig skyldig i sagen.

Canada er fanget mellem de to supermagter, som bebrejder hinanden for uhensigtsmæssige handlinger baseret på politiske intentioner.

Canadieren Robert Lloyd Schellenberg ankede dødsstraffen, men har nu fået afslag på sin anke.

Robert Lloyd Schellenbergs advokater advarede ham mod at anke sin første fængselsdom i tilfælde af en værre straf. Men dødsstraffen chokerede alligevel flere advokater for menneskerettigheder og juridiske eksperter, skriver The New York Times.

De påpeger, at dødsstraffen er et klart politisk angreb. Canadas udenrigsminister, Marc Garneau, mener også, at straffen er under al kritik.

»Vi har gentagne gange over for Kina givet udtryk, at vi er imod den her onde og inhumane straf. Vi vil fortsætte med at række ud til de højeste kinesiske myndigheder for eftergivelse af straf,« siger Marc Garneau.

I Canada har man ikke benyttet sig af dødsstraf siden 1976, hvor det blev fjernet fra den canadiske straffelov.

Kina benægter teorien om, at sagen med Robert Lloyd Schellenberg har nogen sammenhæng med den igangværende retssag i Canada med Meng Wanzhou.