Det er sket to gange inden for få dage: Usædvanlige angreb mod russiske nøglepositioner på Krim-halvøen.
Hvad er det, der foregår? Eksperter er ikke i tvivl om, hvilken særlige betydning det har for den fase, krigen befinder sig i lige nu. Især skal man bide mærke i timingen, lyder det.
Hændelserne først.
Mandag aften blev der meldt om eksplosioner i byen Dzjanko, der er et helt uomgængeligt knudepunkt for togtrafikken på Krim. Angiveligt skulle et droneangreb have ødelagt en sending af russiske krydsermissiler ved en togstation.
Onsdag morgen har russiske myndigheder så meldt om droneangreb mod Sevastopols havn, hvor den russiske Sortehavsflåde holder til. Samtidig skulle radiostationer på Krim være blevet hacket med beskeder om, at befolkningen skulle lade sig evakuere.
Og bare lige for at slå en ting fast først.
Det her er ikke en stor ukrainsk forårsoffensiv mod syd, konkluderer Anders Puck Nielsen, militæranalytiker fra Forsvarsakademiet.
»Vi er stadig i en forberedelsesfase til den her store offensiv, og det går også ud på ramme russernes logistik. Krim er på den led et vigtigt område for russerne, for det er et opmarchområde, hvor de samler militært udstyr, de skal bruge oppe ved frontlinjen. Derfor er det et vigtigt område for ukrainerne at forsøge at ramme,« siger han.
Den pensionerede australske general Mick Ryan, der følger krigen i Ukraine tæt og ofte kommer med opdateringer til sine 317.000 følgere skriver på Twitter, skriver her:
»På trods af det overvældende fokus på Bakhmut, fortsætter Ukraine med sin 'dybe kamp' mod operationelle og strategiske mål. Det er vigtigt, fordi det tvinger Rusland til at genoverveje sine positioner og defensive indsættelser,« lyder det.
Tidligere har Krim-halvøen stået som et uopnåeligt område for den ukrainske hær, der simpelthen ikke har haft missiler, droner eller raketter med så langtrækkende kapacitet. Det kan se ud til at have ændret sig.
Mick Ryan påpeger, at de seneste dages hændelser kan ses som en indikation på, at Ukraine i fremtiden kan være i stand til at udføre angreb mod Krim med større hyppighed.
Og det kan ikke mindst være afgørende for krigens udvikling, hvis både de russiske styrker og deres materiel pludselig befinder sig på et område, der er blevet et tilgængeligt mål.
Samtidig understreger det, at Ukraine bestemt ønsker at generobre Krim, som blev annekteret af Rusland tilbage i 2014, lyder det.
Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet supplerer:
»Krim har været betragtet som et mere sikkert område for russerne, selvom ukrainerne nogle få gange har prøvet at prikke til den her sikkerhedsfølelse. Nu gør de det igen, samtidig med at de skaber et indtryk af, at de kan komme igen når som helst. Det vil skabe uro blandt russerne,« siger den danske ekspert:
»Og så skal man ikke glemme, at Krims symbolværdi er meget stor på begge sider. Ikke mindst er det jo et stort prestigeprojekt for Putin.«
Og så er vi fremme ved det med timingen.
Den tidligere australske general Mick Ryan kæder også angrebene sammen med det besøg, som den kinesiske præsident, Xi Jinping, netop har været på i Moskva – han landede mandag og rejste onsdag.
»At det sker, mens Xi Jinping og Vladimir Putin holder deres 'autoritære kærlighedsfest' i Moskva, kunne give Putin en mulighed for at styrke sit ønske om kinesisk hjælp, men det er mere sandsynligt, at det sætter Putin i forlegenhed over for sin gode ven,« lyder vurderingen.
