Det er den danske astronaut Andreas Mogensen, der har taget billedet.

Og det viser et af de smukkere syn af jordkloden, som kun for alvor kan nydes, hvis man befinder sig ude i rummet. Eksempelvis på Den Internationale Rumstation.

Det kaldes 'airglow' – eller 'luftglød' på dansk.

Som navnet antyder er det et fænomen, hvor det ser ud til, at atmosfæren rundt om Jorden … ja, gløder.

Her ses billedet i sin helhed.
Her ses billedet i sin helhed. Foto: NASA/ESA/Andreas Mogensen
Vis mere

På billedet et det særdeles tydeligt med den gule og den røde ring.

NASA har offentliggjort billedet for kun få dage siden, men rent faktisk er det taget 21. januar af den danske astronaut, der har været på rumstationen i lige over fem måneder.

Ifølge NASA befandt rumstationen på det pågældende tidspunkt cirka 415 kilometer over Stillehavet, nordøst for Papua Ny Guinea.

Billedet er taget med høj eksponering for at kunne få alt med.

Andreas Mogensen (tv.) blev sendt ud i rummet sidst i august. Her ses han ved ankomsten til Den Internationale Rumstation.
Andreas Mogensen (tv.) blev sendt ud i rummet sidst i august. Her ses han ved ankomsten til Den Internationale Rumstation. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Til Videnskab.dk fortæller Joonas Viuho, der som ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet forsker i blandt andet airglow, at luftgløderne opstår, når Solens stråler rammer atmosfæren.

På samme måde som med nordlys.

Det røde lys stammer fra brintatomer, det gule lys stammer fra natriumatomer.

»Det er et meget smukt billede af airglow om dagen, hvor fænomenet ofte er rigtig flot at se på,« siger Joonas Viuho om Andreas Mogensens foto:

»Det er ikke som sådan banebrydende, men æstetisk set virkelig smukt.«

Ifølge NASA har astronauter på Det Internationale Rumstation siden 2000 taget hundredtusindvis af billeder af Jorden.

Sådan så det ud, da Andreas Mogensen blev sendt op i rummet for anden gang: