I kølvandet på Joe Bidens udnævnelse af senator Kamala Harris til sin vicepræsidentkandidat, har Donald Trumps genvalgskampagne skruet op for blusset.

I hvert fald, når det drejer sig om online-kampagne og aggressiv pengeindsamling.

På grund af coronakrisen er den traditionelle amerikanske valgkamp ude af billedet. Og derfor går kontakten til vælgerne primært via tv-reklamer og sms-beskeder.

Og her lægger især Donald Trump ikke fingre imellem.

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: KEVIN LAMARQUE
Vis mere

Onsdag eftermiddag tikkede følgende besked således ind på B.T.s kontor i USA.

'Henning. Har du set præsidentens seneste besked til dig. Den kommende valgkamp bliver slaget imellem præsident Trump og vicepræsident Pence imod to af nationens mest EXTREMISTISKE demokrater: Sleepy Joe Biden og Phony Kamala Harris.

Begge demokratiske kandidater ELSKER anarki, og de HADER Amerika. De er SVAGE, når det drejer sig om forbrydelser. Og i fællesskab vil de ØDELÆGGE alt det, vi har kæmpet så hårdt for.'

Joe Biden og Kamala Harris.
Joe Biden og Kamala Harris. Foto: ROBYN BECK - AFP
Vis mere


Ifølge Donald Trump er Joe Bidens plan således intet mindre end en destruktion af USA.

Og ifølge New York Times-journalist Nick Corasaniti er den voldsomme tone ikke noget nyt.

»Joe Biden ofte indleder sine mail og sms-beskeder med over-venlige sætninger som 'undskyld, jeg forstyrrer' eller 'jeg håber ikke, at jeg skriver til dig for sent..'.«

»Med Trump er det som regel med de helt store bogstaver. Og han starter gerne med ord som 'HOAX' eller 'FAKE NEWS',« skriver Nick Corasaniti i New York Times.

Hardcore Trump-fan og tilhænger af sammensværgelsesteorien QAnon.
Hardcore Trump-fan og tilhænger af sammensværgelsesteorien QAnon. Foto: SANDY HUFFAKER - Reuters
Vis mere

Hver dag modtager B.T.s udsendte og alle andre, der på noget tidspunkt har haft officiel telefonkontakt til Trump-kampagnen, adskillige beskeder og opfordringer til at bidrage med penge.

Og til tider kan tonen være næsten truende. Således startede en sms-besked fra Trump-kampagnen i sidste uge således:

»Henning, præsidenten har bemærket, at du IGNORERER hans indbydelse, ven. Han tilbyder dig en EKSKLUSIV, signeret MAGA-hat. Og du har endnu ikke reageret, ven. HVORFOR. DONÉR NU.«

»Jeg er især fascineret af brugen af ordet 'ven' i Trump-kampagnens korrespondance med vælgerne. De får det næsten til at lyde truende, ligesom når mafiabossen på en film kniber sin undersåt i kinden og forsikrer ham om, at det her er et tilbud, ingen kan sige nej til...«

Sådan forklarer den amerikanske radiovært og journalist Stephen Henderson, der trods sit eget tilhørsforhold til det demokratiske parti også modtager de omtalte Trump-sms'er.

Til tider er Trump-kampagnens beskeder også underskrevet af én af sønnerne, Eric eller Don Jr., eller præsidentens svigerdatter Laura Trump.

Og her er tonen til tider endnu mere aggressiv.