For første gang i halvandet år er de russiske styrker tilsyneladende i gang med at gennemføre 'en sammenhængende offensiv operation' for at opnå det, der betegnes som et operationelt vigtigt mål.

Det markerer samtidig 'bemærkelsesværdige ændringer' i den russiske tilgang.

Sådan lyder det i en helt ny analyse udarbejdet af den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW), som har set nærmere på den igangværende og kommende russiske vinter- og forårsoffensiv.

Særligt i den akse, der hedder Kharkiv-Luhansk, som ligger i den østlige del af Ukraine.

Arkivfoto af den russiske præsident, Vladimir Putin.
Arkivfoto af den russiske præsident, Vladimir Putin. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der kan eksempelvis en flod også blive et helt centralt omdrejningspunkt.

Først lyder det dog i analysen fra ISW, at de russiske styrker for første gang i næsten halvandet år tilsyneladende er ved at gennemføre en sammenhængende offensiv operation med flere såkaldte akser.

»Perspektiverne for denne offensiv i Kharkiv-Luhansk-sektoren er langt fra klare, men dens design og indledende udførelse markerer bemærkelsesværdige ændringer i den russiske tilgang til det operationelle niveau,« lyder det fra tænketanken.

Der henvises i analysen til, at de russiske offensiver indtil nu generelt enten har 'koncentreret store troppemasser mod enkeltstående mål (som ved byerne Bakhmut og Avdijivka) eller bestået af flere angreb langs fremrykningsakser, der var for langt væk til at være gensidigt understøttende'.

Her ses et dronebillede fra den 20. februar af Avdijivka Coke and Chemical Plant, som for nylig blev indtaget af russiske tropper ved frontbyen Avdijivka.
Her ses et dronebillede fra den 20. februar af Avdijivka Coke and Chemical Plant, som for nylig blev indtaget af russiske tropper ved frontbyen Avdijivka. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Den nuværende russiske offensiv i Kharkiv-Luhansk-sektoren involverer derimod angreb langs fire parallelle akser, der gensidigt støtter hinanden i jagten på flere mål, der tilsammen sandsynligvis vil generere operationelt betydelige gevinster,« lyder det i analysen.

Af den grund kan udformningen af den offensive operation i området være »værd at granske nøje« – uanset dens udfald, vurderer ISW.

Årsagen til det er, at det kan være et eksempel på den russiske kommandos evne til »at lære af og forbedre sine tidligere fiaskoer på det operationelle niveau«, lyder det.

Det er ikke kun i Kharkiv-Luhansk-sektoren, at der foregår noget.

Den vestlige styrkegruppe under den russiske hær har nemlig også for nylig »intensiveret operationerne langs Kupjansk-Svatove-Kreminna-linjen«, lyder det i analysen fra ISW med henvisning til byerne i det nordøstlige Ukraine.

Der fokuserer styrkerne deres offensive operationer i fire retninger: Nordøst for Kupjansk, nordvest for Svatove, sydvest for Svatove og vest for Kreminna.

»Den tilsyneladende koordinering af den russiske offensive indsats langs de fire akser på linjen Kupjansk-Svatove-Kreminna afspejler sandsynligvis et bredere operationelt mål og operationel planlægning på et højere niveau,« lyder det fra tænketanken.

Og det bringer os også frem til det med floden.

Her ses et arkivfoto af en ødelagt bro over en frossen Oskil-flod i det østlige Ukraine. Billedet er taget sidste år.
Her ses et arkivfoto af en ødelagt bro over en frossen Oskil-flod i det østlige Ukraine. Billedet er taget sidste år. Foto: Ihor Tkachov/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

For ifølge ISW tyder det på, at de russiske mål i hver fremrykningsretning tilsammen kan udgøre et større sammenhængende operationelt mål om at erobre østbredden af Oskil-floden i Kharkiv-regionen.

»De russiske operationer på hver akse deler ligheder i design og støtter hinanden på måder, der antyder, at kommandoen for den russiske vestlige gruppering af styrker har planlagt en større operation i forfølgelsen af dette sammenhængende operationelle mål,« som det formuleres i analysen.

»En aktion for at skubbe de ukrainske styrker væk fra østbredden af Oskil-floden giver det russiske militær et opnåeligt mål, som ville generere operationelt betydningsfulde resultater.«

Blandt andet vurderer ISW, at det vil kunne gøre fortsatte ukrainske operationer på østbredden af Oskil-floden uholdbare.

Det vil også kunne give de russiske styrker mulighed for at konsolidere sig sikkert efter offensivens kulmination, da der ifølge tænketanken i så fald vil være lille risiko for alvorlige ukrainske modangreb tilbage over floden. 

»Den russiske erobring af Oskil-flodens bred i Kharkiv-regionen vil skabe umiddelbare operationelle fordele for de russiske styrker langs Kharkiv-Luhansk-aksen og i hele området, samtidig med at det ville skabe gunstige betingelser for fremtidige russiske offensive indsatser,« skriver ISW i analysen.

Derudover vurderer ISW også, at det vil være »overraskende«, hvis den russiske kommando ikke planlagde operationen med det mål for øje.

»Kreml har ofte prioriteret militære indsatser for at opnå informationsmæssige eller politiske mål over dem med bredere operationel betydning i Ukraine, men en operation for at nå Oskil-floden giver Rusland muligheder for begge slags gevinster,« beskrives det i analysen.

»En vellykket russisk operation for at nå Oskil-flodens linje vil derfor være et betydeligt vendepunkt i over halvandet års russisk kampagne i Ukraine.«

Dog slår ISW i analysen også fast, at det langt fra er sikkert, at det hele ender med at udspille sig på den måde, da der er tale om foreløbige vurderinger og analyser.

Derudover påpeger tænketanken også, at den russiske evne til at gennemføre offensive indsatser af operationel betydning i høj grad endnu er afhængig af niveauet af vestlig støtte til Ukraine.

Det er nu snart to år siden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, indledte sin invasion af Ukraine. Det skete den 24. februar 2022.