Menneskerettighedsikonet har svigtet de værdier, hun engang stod for, mener Amnesty International.

Aung San Suu Kyi er ikke længere et symbol på håb, mod og kampen for internationale menneskerettigheder.

Så skarpt lyder Amnesty Internationals kritik af Myanmars øverste politiske leder og - indtil i dag - fremmeste menneskerettighedsaktivist.

Og derfor har menneskerettighedsorganisationen valgt at fratage Nobel-prismodtageren deres fornemste menneskerettighedspris, den såkaldte Ambassador of Conscience Award, som Suu Kyi modtog i 2009.

- Det var vores forventning, at du ville bruge din moralske autoritet til at tale imod uretfærdighed, hvor du så den, skriver Amnestys generalsekretær Kumi Naidoo i et brev stilet Aung San Suu Kyi.

Det er i særdeleshed Aung San Suu Kyis manglende indsigelser mod forfølgelsen af rohingyaerne, en muslimsk minoritet i den nordlige delstat Rakhine, der er årsagen.

Siden august 2017 har Myanmars militær ført en offensiv mod påståede separatistgrupper blandt rohingyaerner, som menes at have kostet tusinder af civile livet.

700.000 rohingyaer er siden flygtet over grænsen til Bangladesh. Mange af dem har fortalt om, hvordan soldater har dræbt deres familiemedlemmer og brændt deres landsbyer ned.

- Aung San Suu Kyis benægtelse af omfanget af grusomhederne begået mod rohingyaerne betyder, at der er ringe udsigt til forbedringer for de hundredtusinder af flygtninge og internt fordrevne, der er i limbo i Rakhine og i Bangladesh, skriver Amnesty.

I en rapport anbefalede FN for nylig, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren bør retsforfølges for folkedrab på de muslimske rohingyaer.

Ud over forfølgelsen af rohingyaerne er Myanmar også blevet kritiseret for at forfølge journalister og begrænse pressefrihed.

Aung San Suu Kyi var i årtier leder af den ikke-voldelige opposition mod Myanmars militærjunta, og hun sad i husarrest fra 1989 til 2010.

Årene i husarrest og som fortaler for demokratisering gjorde hende til et internationalt menneskerettighedsikon.

I 2010 blev hun løsladt og ved efterfølgende demokratiske valg i 2012 og 2016 blev hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, det største parti i Myanmars parlament. Siden 2016 har hun været den de facto politiske leder i landet. Militæret spiller dog stadig en overordentligt fremtrædende rolle.

Amnesty Internationals generalsekretær i Danmark, Trine Christensen, håber på, at fratagelsen kan skabe yderligere pres på myndighederne i Myanmar.

- Det er en symbolsk handling, men den er vigtig. Vi håber på, at vi kan rette verdens opmærksomhed mod de uhyrligheder, der foregår i landet, og samtidig appellerer vi til verdenssamfundet om at gribe ind, siger hun.

Ambassador of Conscience Award er blevet uddelt siden 2003, og prisen er blandt andet gået til den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Havel, Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela og den pakistanske kvinderetsforkæmper Malala Yousafzai.

/ritzau/