Sådan skaber man en helt!

En amerikansk politimand tænkte hurtigt, da han så en bil sidde fast i et jernbanespor, mens et passagertog nærmede sig hastigt.

På en meget dramatisk videooptagelse, der er postet på Twitter onsdag af Utah Highway Patrol, kan man se, hvor hurtigt man kan reagere, når det virkelig gælder.

Betjent Ruben Correa kaster sig op ad den mørke bakke med en lygte i hånden, mens toget har kurs mod bilen, der er parkeret på skinnelegemet.

»Det ser ud, som om bilen holder på toppen af sporene,« siger Correa ind i radioen, da han når frem til bilen, mens toget nærmer sig med lyset skinnende.

»Lad os komme af sted! Se at komme ud derfra! Vi har et tog på vej! Vi har et tog på vej,« skriger han mod manden, men togets horn tudede.

Correa trak manden fri, bare sekunder før toget ramte hans bil. Mens de to rullede ned ad skråningen, stoppede toget. Det skriver AFP.

Betjenten reagerede på et opkald om en bil på togskinnerne tidligt onsdag morgen i Centerville, Utah, da han hørte toget komme.

En amerikansk politibetjent blev helt, da han reddede en mand ud, sekunder før toget smadrede hans bil.
En amerikansk politibetjent blev helt, da han reddede en mand ud, sekunder før toget smadrede hans bil. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

»Jeg hørte et horn fra toget, og jeg kiggede til venstre. Jeg så toget komme temmeligt hurtigt med mellem 80 og 128 km/t.,« sagde Ruben Correa.

»På det tidspunkt var jeg en smule bekymret om ... På det tidspunkt tænkte jeg slet ikke. Jeg udførte bare mit job, og det vigtigste var at få manden ud.

Han befandt sig i stor fare, og jeg blev nødt til at få ham ud af vognen så hurtigt som muligt,« sagde Correa

»Jeg blev bekymret, efter jeg så toget ramme bilen, og den fløj 10 meter fra os. Det var først da, jeg opdagede, 'Oh wow. Det var meget tættere på, end jeg regnede med'.«

Han fortalte efterfølgende, at manden havde en eller anden medicinsk sygdom.

Videoen fra politibilens forrude er blevet set langt over 250.000 gange.

Efter redningsdåden har Ruben Carrea talt med den unge mand, og han er meget taknemmelig for, at Carrea fik ham ud i tide.