En mand på 34 år fra Wisconsin i USA har sit legetøj meget kært. Så kært, at han gik helt amok på sit eget hjem, da hans kone kom til at ødelægge et par af dem.

Ifølge politiet gik han amok, fordi han troede, at hans kone på 46 år havde ødelagt noget af hans legetøj - en hel masse actionhelte!

Det er tv-stationen WMTV, der rapporter nyheden.

Som svar på ødelæggelsen gik manden, som politiet ikke identificerer, amok med en lang økse i hjemmet. Han ødelagde simpelthen sit eget hjem.

Det gik ud over hans møbler, hans laptop og hans tv. I alt fik han ødelagt for 33.000 kr under sin nedsmeltning.

Ødelæggelsen stoppede først, da hans økse sad fast i familiens bils forrude, skriver WMTV.

»Den mistænkte gik udenfor og smadrede familiens bil, han kappede begge sidespejle af, og til sidst hamrede han øksen ind i forruden med en sådan kraft, at den sad fast,« sagde politiet.

Til sidst blev det for meget for samleren af actionhelte, så han kontaktede selv politiet på 911.

Over for efterforskerne var han tilsyneladende ærlig.

I hvert faldt indrømmede han, at han havde drukket lidt for meget og derfor overreagerede, da han troede, at konen havde ødelagt hans actionhelte.

Han blev naturligt nok anholdt og fik forskellige tiltaler inklusive en, der omfatter uregerlig opførsel, skriver WMTV.