Husrenovationer forbindes ofte med rod, støv og en masse larm. For en 35-årig amerikaner bød renoveringen af kælderen dog på en stor overraskelse.

På sin Imgur-profil har den 35-årige mand, der kalder sig 'branik12' som brugernavn, flittigt delt billeder af hele processen fra kælderen. På et tidspunkt skulle han og konen fjerne loftet. Noget, de ikke var begejstrede for, fordi det støvede gevaldigt.

Det viste sig dog, at der i loftet gemte sig en skat.

Den 35-årige mand, der har taget billeder af hele processen, hævder, at der pludselig kom en kasse til syne.

Det viste sig at være en grøn kuffert med en sort snor omkring, som han tydeligt kunne mærke ikke var tom. Spekulationerne gik hurtigt på, om der mon var gamle fodboldkort eller opskrifter gemt i den.

Den 35-årige mand åbnede kassen, og det var nogle ting med langt større værdi, der lå i kassen. Indpakket i brunt papir lå en avis fra den 25. marts 1951, hvilket har fået den 35-årige amerikaner til at spekulere i, hvorvidt det var den dag, kufferten blev gemt.

Det stoppede dog ikke her, for under avisen lå yderligere tre små pakker. Og i dem lå nogle bundter af pengesedler.

I første omgang troede den 35-årige, at der måske var tale om 1.000 dollars, men det viste sig hurtigt, at der var meget mere. Det første bundt bestod af 20-dollar sedler, det næste af 50-dollar sedler og det sidste af 100-dollar sedler.

Han vurderer, at der i alt er omkring 5.000 dollars svarende til omkring 35.500 danske kroner. Nogle af sedlerne var sjældne, og alle sedler var fra mellem 1928-1934.

I første omgang kunne den 35-årige ikke finde ud af, hvad han og familien skulle gøre med pengene. Derfor tog han kontakt til en advokat for at få svar på, hvordan de skulle forholde sig. De fik lov til at beholde pengene, og 'branik12' skriver på sin Imgur-profil, at de i familien aldrig har oplevet noget lignende.

Og det stoppede ikke ved det.

Den 35-årige amerikaner har delt billeder af hele processen. Her ses nogle af de mange penge, han og konen fandt, da loftet skulle renoveres.
Den 35-årige amerikaner har delt billeder af hele processen. Her ses nogle af de mange penge, han og konen fandt, da loftet skulle renoveres. Foto: branik12 / Imgur
Vis mere

For omkring en uge efter, da familien var nået længere med loftet, dukkede endnu en kuffert op. Den 35-årige mand fortæller, at den var tungere end den første, og også denne indeholdt aviser og kontanter. I alt var der 45.000 dollars svarende til omkring 320.000 danske kroner fordelt i de to kasser, der er blevet sat ind på en bankkonto.

Den 35-årige mand fortæller, at han og konen er helt overvældede og ikke kan forstå, de har været så heldige.

'Det har været en helt vild oplevelse for os, og jeg håber i også nød det. Vi er kedelige mennesker, der har brugt vores ekstra penge på at betale lån af, og det skal disse penge også gå til,' lyder det fra den 25-årige amerikaner.