En grænsebetjent fra Texas, USA, som dræbte fire prostituerede i løbet af to uger for 'at rense gaderne' i sin hjemby, er blevet tiltalt for mord.

Anklagerne vil søge at få han idømt dødstraf for mordene, som alle fandt sted i september, skriver avisen tv-stationen ABC.

Den 35-årige Juan David Ortiz dræbte kvinderne 'med koldblodighed, afstumpethed og på en kalkulerende måde', siger distriktsadvokaten Isidro Alaniz.

»Planen i denne sag har helt klar været at rense byen Laredos gader ved at ramme dette samfund af individer, som han (Ortiz, red.) fandt undværlige,« siger Isidro Alaniz.

Juan David Ortiz efter han blev arresteret for mordet på fire prostituerede i Laredo, Texas.
Juan David Ortiz efter han blev arresteret for mordet på fire prostituerede i Laredo, Texas. Foto: Webb County sherifkontor
Vis mere

Laredo ligger omkring 240 km sydvet for byen San Antonio.

Grænsebetjenten syntes ikke, at de lokale sheriffer gjorde nok for at bekæmpe prostitution, så han ønskede at gøre dem en 'tjeneste' ved at dræbe kvinderne.

Tre af kvinderne døde øjeblikkeligt af deres skudsår, mens en fjerde først overlevede, inden hun så døde af to skudsår i nakken.

Den horrible omfang af drabene og Ortiz' selvtægtsmentalitet var ifølge Alaniz en af grundene til at søge dødstraf for forbrydelsen.

Ikke længe efter Juan Ortiz blev arresteret, beskrev Isidro Alaniz hans bedrift som en to uger lang drabsturne.

Ortiz har, siden han blev arresteret den 15. september, siddet varetægtsfængslet i Webb Countys fængsel med en kaution på hele 2,5 millioner dollar (16,5 mio. danske kr.).

Indtil han gik amok med sin revolver, havde Juan Ortiz levet et typisk forstadsliv med sin kone og to børn, og han blev først arresteret, efter at en af ofrene bad en betjent om hjælp.

De første, der blev dræbt, var den 29-årige Melissa Ramirez, der blev skudt den 3. september. Den 42-årige Claudine Ann Luera blev dræbt ti dage senere.

Den 14. september samlede Juan Ortiz Erika Pena op. Han pegede på hende med en pistol på en benzinstation, og det lykkedes hende at flygte.

Juan Ortiz flygtede og samlede hans sidste to ofre op. Den 35-årige Guiselda Alicia Cantu og den transseksuelle 28-årige Nikki Enriquez (også kendt som Janelle).

Men takket være Erika Penas hjælp lykkedes det betjentene at spore Juan Ortz til en garage, hvor de kunne arrestere ham.