En person er pågrebet efter en voldshændelse i Numedal i Norge.

Flere personer er ifølge politiet tilskadekomne efter knivstikkeri, rapporterer Dagbladet.

Politiet modtog alarmopkald kl. 8.47 og blev kaldt ud til det, der i første omgang så ud til at være knivstikkeri mod tre tilfældige ofre ved en bus.

I første omgang betegnede alarmberedskabet situationen som 'igangværende livstruende vold'.

Politiet pågreb 10-15 minutter efter episoden den person, som man mener stod bag det uhyggelige overfald.

En indsatsleder fra brandvæsenet bekræfter overfor norsk TV2, at det var skoleelever og en buschauffør, der først fik kontrol over gerningsmanden.

Politiet siger desuden, at pågribelsen skete af personer på stedet med bistand fra brandvæsenet.

Det er senere kommet frem, at det er en mand, som har stukket sin kone, som nu er i kritisk tilstand efter episoden.

»Vi har sikret åstedet i nærheden af Joker-butikken, vi har en del ressourcer deroppe, både etterforskningsressorcer, som skal stå for videnafhøringer, og en del operative politifolk for at sikre både hans og hendes bopæl. De boede ikke sammen for tiden, skriver politiinspektør Odd Skei Kostveit ifølge Dagbladet  i en pressemeddelelse.

Det oplyses desuden, at manden havde et polititilhold mod at nærme sig kvinden, ligesom han allerede forinden var sigtet for mishandling mod hende. Den efterforskning har været i gang siden november, oplyser politiet.

Yderligere et offer er lføjet til sygehuset med 'lettere skade'.

Den sigtede er også meldt 'lettere skadet'.

»Vi kan bekræfte, at der er en familierelation mellem gerningspersonen og den ene knivstukne,« skriver politiinspektør Odd Skei Kostveit desuden.

Dagbladets reporter på stedet beretter om, at man kan se blodspor på asfalten.