Da engelske Adam Tolfree gik i seng fredag aften, var der ikke noget at mærke på ham. Men da han vågnede, havde han fået høj feber. Og et mærkeligt udslæt.

På trods af lægernes utrættelige kamp for at redde ham, døde den 16-årige dreng få timer efter, han havde slået øjnene op lørdag.

Det skriver det lokale medie Cambridge News.

Det hele kom ud af ingenting. Om aftenen fredag havde Adam fra byen Bassingbourn følt sig helt rask. Han var glad. Sund. Det kom derfor bag på alle, da han vågnede op dagen efter med høj feber.

Da et udslæt senere begyndte at dukke frem, kørte hans forældre - Alison og Mark - ham hurtigt på hospitalet.

Che

Men der var ikke noget at stille op. Den aften døde han. Lægerne mener, årsagen kan være, at han har været smittet med meningokok-bakterien, der er en af de hyppigste former for hjernehindebetændelse. Meningokokkerne kan Adam have båret rundt på i noget tid, før det til sidst har ført til, at han er blevet ramt af sepsis (en slags blodforgiftning).

I en udtalelse har hans forældre og søster, Gemma, efterfølgende beskrevet deres store sorg over at miste ham.

»Han var venlig og godhjertet og en person, som havde gjort en stor forskel for mange menneskers liv ved at være der for dem, når de havde brug for ham. Han nød i høj grad livet,« lyder det fra familien.

»Familien har kunnet trække stor styrke og trøst fra den ekstraordinære mængde af beskeder med kærlighed og støtte fra så mange mennesker. Det er på tidspunkter som denne, du opdager, hvor mange vidunderlige, omsorgsfulde mennesker, der er.«

Lisa Mitchell

Derudover takker familien lægerne på Addenbrooke's Hospital, som 'kæmpede så hårdt for at redde ham'.

Sepsis kaldtes tidligere også blodforgiftning. Det er ifølge sundhed.dk 'en alvorlig sygdom, hvor bakterier ofte er kommet over i blodet, og hvor infektionen har spredt sig til mange af kroppens organer. Sepsis kan også skyldes virus- eller svampeinfektioner.'

Symptomer på sepsis er 'almen sygdomsfølelse, feber eller lavere kropstemperatur end normalt (under 35 grader), hurtig puls, besværet vejrtrækning, bleg, muligvis kølig hud og lavt blodtryk'.

Hvis du har mistanke om, at du eller en, du kender, har sepsis, så skal du omgående kontakte din læge.

’Jeg ender i kørestol’ - 2

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.