Nu kan det være nok, Den cambodianske premierminister Hun Sen har beordret landets militær til at ødelægge alle amerikanske våben – eller aflevere dem i kasernerne.

Det sker som svar på, at USAs regering har indledt en våbenembargo mod Cambodia, gældende fra onsdag i sidste uge.

Det har amerikanerne gjort, på grund af bekymringerne om menneskerettigheder, og som et svar på den tættet kontakt, cambodjanerne har til Kina. Det skriver Bangkok Post.

De to lande er ikke de bedste venner. Embargoen skal gøre det umuligt for Cambodias militær og efterretningsvæsen at få fat på amerikanske våben.

Premierminister Hun Sen poserer sammen med sin søn Hun Manet, der er favorit til at efterfølge ham, som landets stærke leder.
Premierminister Hun Sen poserer sammen med sin søn Hun Manet, der er favorit til at efterfølge ham, som landets stærke leder. Foto: TANG CHHIN SOTHY
Vis mere

Premierminister Hun Sen har allerede nedspillet kvaliteten af våben og udstyr fra USA.

»Jeg beordrer alle hærenheder til, med det samme, at gennemgå de våben og det udstyr, de har,« skrev han på Facebook.

»Vi må tilbagekalde ethvert våben eller militært udstyr – hvis der er nogle – og sætte dem i kasernebygninger, eller ødelægge dem.«

»Våbenembargoen er en advarsel til den næste generation af cambodjanere. Hvis de vil have et uafhængigt forsvar, så skal de ikke bruge amerikanske våben,« lyder beskeden fra Hun Sen.

»En masse af de, som bruger amerikanske våben, taber deres krig,« sagde Hun Sen, som havde Afghanistan i tankerne.

Surheden, der får USA til at indføre en våbenembargo, går tilbage til november måned i år. Da sanktionerede Washington to cambodianske mænd for korruption, der har forbindelse til en flådebase, der er opbygget for amerikanske penge.

Hun Sen leder en cambodiansk etpartiregering. Den fik ingen opposition, ved det sidste valg i landet, og det er en af Kina vigtigste partnere i Asien.

Han regering har været i gang med at nedlægge Reambasen. Den er delvis bygget for amerikanske penge og har været vært for nogle amerikanske militærøvelser.

Basen ligger nær Sihanoukville ved den Thailandske Golf. Den har været i vælten de senere år, fordi USA har mistanke om, at den bliver brugt af Kina.

Det bliver dog kraftigt benægtet af Hun Sen. Han indrømmer dog, at kineserne hjalp til med at opgradere visse faciliteter.

Styret i Beijing har krævet territoriale indrømmelser i havet omkring Kina. Det har fået spændingerne til at stige i adskillige Asiatiske lande. Men ikke i Cambodia, som forbliver ven med Kina,

Andre læser også