Aleksandar Gyulev opdagede noget, han aldrig havde set før, da han 1. december sikrede sin torskefangst.

For torsken indeholdt tilsyneladende mere end den klassiske torskemad som krabber og småfisk, som han ellers har oplevet så mange gange før.

Til Dagbladet fortæller han, at han efter arbejde var ude med en kollega for at fiske med harpun.

»Så fik vi fire torsk og en lire. Den ene torsk var nok lidt 'tørstig',« fortæller Aleksandar til mediet.

I maven på torsken fandt han nemlig en øldåse.

Han understreger, at han har set og oplevet mange ting de sidste 4,5 år, han har dykket i Norge.

Men en øldåse i en fisks mave har alligevel aldrig været en af dem. Han kalder samtidig affaldet i fiskens mave for »virkelig tragisk,« og understreger, at det langt fra er første gang, at han oplever at finde affald i havet.

Ifølge Aleksandar er det både krydstogtskibene og lokalt affald, der er problemet, og at hvis kun ti ud af 50.000 indbyggere gøre rent for andre, så er det klart, det går galt.