Mere end et år efter den tragiske skudulykke, som kostede den 42-årige fotograf Halyna Hutchins livet, udtaler skuespiller Alec Baldwins kone nu, at de ikke er kommet sig over ulykken.

»Vi er ikke o.k. Vi kan ikke være o.k. Ingen er o.k.,« siger Hilaria Baldwin ifølge Fox News.

For lidt over et år siden var den amerikanske skuespiller ved at indspille filmen 'Rust', som fortsat er i produktion. Under en scene skulle Alec Baldwin anvende en revolver, men det viste sig, at skydevåbnet var ladt med skarpe patroner.

Kuglen både sårede instruktør Joel Souza, men ramte også Halyna Hutchins, som blev dræbt.

I februar i år lagde Halyna Hutchins familie sag an mod både Alec Baldwin og resten af produktionen. Familien mente, at »skødesløs opførsel og nedskæringer« var skyld i dødsfaldet.

Der blev indgået forlig i sagen, inden den kom for retten.

Alec Baldwin selv har også lagt sag an mod flere ansatte på filmproduktionen, da han hævder, at han stolede på, at de havde styr på sikkerheden.

Filmen 'Rust' fortsætter optagelserne i januar 2023.