Endelig er den i aktion: Airbus Beluga XL var på sin første kommercielle flyvetur den 9. januar 2020.

Det er verdens største flyvemaskine, og den gik for første gang i luften fra lufthavnen i franske Toulouse-Blagnac den 19. juni 2018.

Det er den første af seks fly af den nyeste type, som Airbus producerer. Men det er ikke et fly, man kan købe billetter til.

Beluga'en spiller en væsentlig rolle i konstruktionen af de mange andre fly, som Airbus producerer. Det skriver CNN.

Airbus nyeste fly af typen BelugaXL foran tilskuerne ved dens første flyvetur den 19. juli 2018.
Airbus nyeste fly af typen BelugaXL foran tilskuerne ved dens første flyvetur den 19. juli 2018. Foto: ERIC CABANIS
Vis mere

Flyet er designet af Airbus specielt til at flyve komponenter fra de forskellige produktionssteder i Europa til de steder, hvor flyene færdiggøres.

De ligger i Toulouse i Frankrig, i Hamborg i Tyskland og i Tianjin i Kina.

Beluga XL er afløseren for den oprindelige Beluga. Den hedder også Airbus A300-600ST og har gjort tjeneste siden 1995.

Dens design baserer sig på A330-flyet. Airbus gjorde dækket lavere og satte et kæmpemæssigt lastrum på skroget, så den fik et helt specielt udseende.

Lastelemmen er seks meter længere og en meter bredere på den nye Beluga XL. 
Lastelemmen er seks meter længere og en meter bredere på den nye Beluga XL.  Foto: REGIS DUVIGNAU
Vis mere

En hel flyvinge fik plads i den første Beluga takket være en åbning, der får forenden til at trække sig væk. Der lastes forfra i det store fly.

Den boble, der skal flytte sig, er seks meter længere og en meter bredere på Beluga XL-flyet.

Det skaber plads til hele to flyvinger (til flytypen A350) ad gangen på det nye fly.

Flyets særprægede udseende har giver det kælenavnet 'den flyvende hval'.

Beluga XL-flyet under dets første flyvetur den 19. juli i 2018.
Beluga XL-flyet under dets første flyvetur den 19. juli i 2018. Foto: Regis Duvignau
Vis mere

Det har den fået på grund af ligheden med den arktiske hvidhval, der på engelsk kaldes en belugahval.

Beluga XL får sin motorkraft fra to Rolls-Royce Trent 700-maskiner, som sidder under dets vinger. De samme motorer bruges også på A330-flyet.

Vingerne til Airbus mange fly bliver produceret på fabrikken i Hawarden-lufthavnen i England.

Der har man haft gang i modifikationerne, så den bliver klar til Beluga XLs ankomst.

Der er blandt andet bygget to sæt døre - et der passer til den gamle Beluga og et der passer til de nye Beluga XL.