Selv om to lande torsdag underskrev en aftale, så olien fra syd atter kan flyde mod nord, er grænsedragningen mellem de to endnu ikke løst.
SUDAN: De elsker ikke hinanden, præsidenterne for Sudan og Sydsudan, men en aftale om olieindtægter er bedre end udsigten til endnu en krig eller FN-sanktioner.
Derfor satte Salva Kiir, præsident for Sydsudan, der blev selvstændigt sidste sommer, og Sudans præsident, Omar al-Bashir, torsdag deres underskrift på en aftale i Addis Abbaba.
Aftalen gyder næsten helt bogstaveligt olie på oprørte vande, da den indebærer, at olien fra felterne i Sydsudan atter kan flyde mod nord i rørledningerne op til Sudan til udskibning i Port Sudan, skriver internationale nyhedsmedier.
De to lande har været en håndsbredde fra at gå i krig på grund af uenighed om grænsedragningen og om, hvordan oliepengene fra felterne i syd fordeles, og siden januar har Sydsudan haft lukket for oliehanerne.
Faren for konflikt har været så overhængende, at FN har advaret de to om, at der ville komme sanktioner, hvis de her og nu ikke nåede til enighed. Og sanktioner vil det ludfattige Sydsudan have svært ved at klare samtidig med en nulstillet olieeksport.
Da Sydsudan blev selvstændigt sidste år efter årtiers borgerkrig, fik det samtidig to-tredjedele af de kendte oliefelter, men da landet ikke har en eneste kilometer kyst, er det afhængigt af Sudans olieudskibningshavn - i hvert fald så længe en planlagt olieledning til Kenyas kyst mod Det Indiske Ocean stadig befinder sig på tegnebrættet.
Aftalen blev godt nok underskrevet torsdag, men ifølge den sydsudanske chefforhandler Pagan Amun vil olien først begynde at strømme omkring årsskiftet, men forberedelserne er i gang, forsikrede han ifølge Reuters.
Aftalen mellem de to lande betyder dog langfra, at freden i regionen er sikret. Ifølge Reuters er de to præsidenter godt nok enedes om at trække deres militær ti kilometer tilbage fra grænsen og etablere en demilitariseret zone, men enigheden rækker ikke til en afgørelse om, hvem der skal kontrollere området ved oliebyen Abyei, der ligger i Sudan, men som Sydsudan i en kort periode invaderede tidligere på året.
Yderligere er der heller ikke enighed om, hvilke rettigheder de to respektive landes statsborgere, der opholder sig i nord eller syd, skal have. Der bor en halv million sydsudanerere i nord, mens et halvt hundrede tusinde fra nord bor i Sydsudan.
Et andet udestående er de oprørsbevægelser, der opererer på begge sider, som de to lande gensidigt beskylder hinanden for at støtte.
