Forestil dig, at Vladimir Putin står på en stort opstillet scene i Kreml. Han er splitternøgen.

Men det bekymrer han sig faktisk ikke om. Og det gør den store, jublende folkemængde heller ikke.

Nej, vel? Og så alligevel.

For mens den russiske præsident fredag kan fejre sin 70-års-fødselsdag, er der kommet et uheldigt, men meget tydeligt anstrøg af 'Kejserens nye klæder' over ham.

Vladimir Putin fejrede annekteringen af de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja i sidste uge.
Vladimir Putin fejrede annekteringen af de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja i sidste uge. Foto: ALEXANDER NEMENOV
Vis mere

Det mener Jacob Nyrup, adjunkt ved Oslo Universitet og ekspert i autoritære regimer og dets ledere.

»Han prøver at fremstille sig selv som den store mægtige leder, der har styr på situationen, og som den store mand, der har genrejst Rusland efter tumultariske 1990ere. I virkeligheden er han bare en gammel mand, omkring hvem alt er bygget op af illusioner udelukkende for at holde ham ved magten,« som Jacob Nyrup konstaterer.

Konkret kalder han det »absurd«, hvordan Vladimir Putin så sent som for en uge siden hold festtaler og fejrede annekteringen af fire ukrainske regioner, mens den ukrainske hær samtidig vandt land tilbage de selvsamme steder. Og mens russere i hobetal flygtede for ikke at blive indkaldt til hæren.

»Det er den typiske historie om en diktator, der har tilranet sig for meget magt, har mistet jordforbindelsen og derfor begynder at tage beslutninger, der går grueligt galt og får meget, meget store konsekvenser for en masse mennesker.«

Den katastrofale krig i Ukraine er med andre ord blevet Vladimir Vladimirovich Putins skæbne og vil for altid stå som det mest skelsættende og definerende for hans eftermæle.

På den led er dette 70-års-skriv et ganske andet end det, som tidligere lå tegnet for manden, der har ledet Rusland i mere end to årtier.

»I Vesten kommer han til at gå over som en af de værste diktatorer i historiebøgerne og stå nævnt på de samme sider som Hitler, Stalin, Mussolini og Saddam Hussein, der jo mest af alt bliver husket som monstre, der slog en masse mennesker ihjel. Det tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om,« siger Jacob Nyrup.

Det billede af 70-års-fødselaren er i virkeligheden blevet fuldt og fast etableret på kun få måneder, siden de russiske militære køretøjer trillede over grænsen til Ukraine i slutningen af februar. Fulgt af en sky af trusler om brug af atomvåben og dundertaler mod Vesten.

»Det er en meget, meget anderledes Putin, der fylder 70 år, end det var, da han fyldte 60 år, 65 år eller måske endda bare 69 år. Vores syn på ham er så bemærkelsesværdigt og markant anderledes,« siger B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg:

»Han blev jo set som en fornyer, der genrejste økonomien og skabte stabilitet efter Sovjetunionens kollaps og de kaotiske 1990ere. Nu styrer han i stedet mod ruinen og er reelt ved at smadre landet igen.«

Jakob Illeborg mener, at var Vladimir Putin bare stoppet op så sent som for fem år siden, havde han stået helt anderledes.

»Var det bare blevet ved kleptokrati, og havde han holdt sig til Krim og hvad han nu ellers kunne finde på af 'småtterier', var den nok gået. Men mere ville have mere, og Ukraine blev for meget. Hans drømme om at genskabe et sovjetimperium ser ud til at have stået i vejen for hans realistiske sans.«

Alt har ændret sig for Vladimir Putin, siden han gik ind i Ukraine.
Alt har ændret sig for Vladimir Putin, siden han gik ind i Ukraine. Foto: SPUTNIK
Vis mere

Vladimir Putin har altså på syv måneder gamblet med sit eftermæle – og tabt. I hvert fald set udefra.

Ifølge Jacob Nyrup kommer hans status i Rusland helt og aldeles til at afhænge af, hvordan den efterfølger – der uundgåeligt på et tidspunkt kommer – vælger at behandle ham.

Og så er vi tilbage ved H.C. Andersens eventyr om kejseren, der ikke kunne se, hvor afklædt han i virkeligheden var.

»Det har overrasket mig, at der ikke har været mere splittelse, selvom krigen er gået galt for ham. Han har vist skræmmende styrke internt,« siger Jacob Nyrup:

»Men det er også kendetegnende for de her diktatorer, at det kan virke meget stabilt den ene dag, for så nærmest at falde fra hinanden den næste dag. Når et enkelt barn råber 'han er jo nøgen', begynder andre jo at råbe, og så falder korthuset sammen.«